Fra en ekstremt kedelig finale. Fin sæson. Forudsigelig afslutning. Tusind tak fordi I har lyttet med. Jeg er tilbage før I ved af det. Medmindre I tror det er i næste uge. For der er jeg ikke. 

Mvh.

Paradise skal ses sammen med folk. Det vil jeg gå til valg på. Jeg ved bare ikke helt endnu hvilket parti der vil køre med den slags som mærkesag. Men i hvert fald, var der TV-stue i København, hvor jeg så afsnittet med den gode Bachelor Amalie.

Juryen er præsenteret. Der er angrebsceremoni. Der bliver råbt og skreget. Alt er som det skal være.

To valg. To pivkedelige og forventede udfald. Men god lytter!

Av i mavselavsen for en omgang, hva. Det eventyr kunne næsten ikke skrives grimmere. Men vi er nu klar til at rulle ind i finaleugen. Sean i bus og Theis på ladcykel.

Ja... Han fortsætter med at køre sin bus med taktiske idioter lige derhen, hvor han vil. Spændende, om det når at blive opdaget, inden næste uge hvor det hele afgøres.

Næstsidste uge inden finalen. Og nøij, hvor er det en fesen omgang, vi starter ud på. Jeg er klar på blodbadet.

Theis og Zenia er tilbage som Hr. og Fru Danmark. Nogle er udstødt. Og Seans bus buldrer bare videre.

Ikke århundredets bedste afsnit vi får serveret i dag, må man bare sige. Der er dog en enkelt 'bærer den af' og ellers er det blevet mere taktisk end nærmest nogensinde. 

God lytter.

Ja. Intet mindre. Så er der så også alle de andre, som et par måneder senere begynder at snakke om det, jeg har fortalt om i månedsvis. Sådan er det. Jeg er ikke bitter. Jeg kan nemlig skille det taktiske fra det personlige.