Der er flere gode nyheder i den dugfriske udgave af folkebladets podcast om Viborg FF.
Den lokale bilforhandler UJS Biler er nemlig blevet partner på podcasten "Til allersidste fløjt" - og bilforhandleren er dermed med til at sikre, at podcasten kan fortsætte med at udkomme cirka hver anden uge i resten af den indeværende sæson.
Men det er ikke den eneste gode nyhed.
I udsendelsen taler sportsredaktør Danni Kristensen og vores faste VFF-ekspert Søren Frederiksen nemlig om 1-1-kampen i Vejle - og om VFF's udvikling generelt.
Og selv om det ikke går fremad i raketfart, så er der enighed om, at VFF-holdet i Vejle viste masser af karakter, og viste, at der er så meget potentiale i holdet, at nedrykning ikke bør blive et tema.
Derudover tales der også om Jeppe Grønnings tale til fansene, om skriverier om Jacob Friis til Rosenborg og om resten af efteråret.
See omnystudio.com/listener for privacy information.