Radio Godefroot

Det sorte hul, når karrieren er slut, kan være en nådesløs spiral

11.30.2018 - By Heartbeats.dkPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Radio Godefroot er sponsoreret af Mercedes-Benz

Brian Holm sætter sig atter bag mikrofonen og inviterer gæster i studiet for at fortælle røverhistorier fra cykelsportens verden. I dette afsnit af ‘Radio Godefroot’ har Holm igen besøg af sportspsykolog Jens Hansen for at få finde ud af, hvordan man kommer helskindet ud af cykelsporten uden at gå i hundene.

Der er utallige eksempler på ryttere, der ikke har kunne finde sig til rette i en ‘normal’ tilværelse udenfor sportens rampelys. I stedet søger de trøst i bunden af en flaske eller bliver til sofakartofler. Så hvordan undgår man det sorte hul, når ens karriere i sport er slut?

Om podcasten:

Engang lå han selv nederst i bunken efter et styrt og frygtede for liv og førlighed – i dag er han ofte første mand henne ved de væltede ryttere, som på dramatisk vis ofrer liv og lemmer for at få succes. Brian Holm har taget ophold i cykelsporten i mere end 30 år, og han forstår at trække tråde fra fortiden til i dag. Det kommer lytterne til gode i podcasten ‘Radio Godefroot’, hvor forskellige gæster og Brian Holms uforudsigelighed vil bringe lytterne ind og ud af cykelsportens mange rum og afkroge.

Med Brian Holms egne ord er podcasten “en hyldest til cykling nu og dengang. Og til alle de anekdoter, der har hobet sig op gennem årene. Den er også en hyldest til den bedste chef, jeg nogensinde har haft: Walter Godefroot. I hvert fald set i bakspejlet. Jeg er ikke sikker på, jeg syntes, han altid var så fantastisk, da jeg havde ham.”

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Radio Godefroot’ på iTunes her.

More episodes from Radio Godefroot