Hvem i alverden kan finde på at bruge flere tusinde kroner, og hundreder af timer, på at håndbygge et tastatur?
Svaret er Esben, vært på Digitalt. Siden han var teenager, har han nørdet igennem med computerspil, science fiction og selvbyggede computere, og nu har han kastet sig over en ny altopslugende hobby: Hjemmebyggede mekaniske tastaturer.
Men Esben er langt fra alene, viser det sig, da han for alvor dykker ned i emnet og de online fællesskaber der er opstået omkring det.
I to programmer kan du følge med, når Esben graver sig dybere ned i det, der viser sig at være nørdens ultimative kaninhul.
Vært: Esben Hardenberg.