Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af: Karen Ellemann - Venstrepolitikeren med et par ministerposter på CV'et: Indenrigs- og Socialminister og Minister for Miljø og Nordisk Samarbejde, det sidste udvidet med Fiskeri og Ligestilling. I dag er hun partiets gruppeformand. Jacob Dinesen - En rigtig P4-darling lige siden debutalbummet der kom i 2015. Spiller udsolgte koncerter over hele landet og har for nylig begået albummet 'Found it', der allerede topper hitlisterne. Annemette Voss - Arkitekten der i sin tid tog den kunnen med sig ind i 'Den store Bagedyst', endda med så stor succes, at hun vandt. Siden er der i den grad blevet bagt, lavet TV og skrevet bøger. Senest den der hedder 'Julebag'.