Denne lørdag er der besøg af:
Andreas Bo - Manden, der efter at ha' opgivet drømmen om at blive både rockmusiker og læge, endte som autodidakt skuespiller og komiker. I lørdags var han én af værterne til 'Danmarks Indsamling' og lige nu er han på tour med sit nyeste show: '#skarp'.
Mette Lindberg - To sæsoner som dommer i X-Factor har gjort hende til et kendt ansigt i den brede befolkning, og musikelskere kender hendes stemme fra The Asteroids Galaxy Tour. Bandet er sat på pause, og det har givet hende tid til at turnere med Kira Skov.
Andreas Kraul - Journalist på DR Sporten, og landets førende fodboldstemme på både radio og Tv. Har for nylig, som den første journalist, interviewet Christian Eriksen, efter spillerens dramatiske hjertestop i sommer. Nu skal han kommentere speedskating til Vinter-OL.