Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Julie Bundgaard og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af: Dorthe Gerlach - Sangerinden der for tiden kan opleves i 'Toppen af Poppen' på TV2, og som sammen med Michael Hartmann nu har genopfundet duoen Hush - Elsebeth Egholm - Forfatteren der gav os bøgerne om 'Dicte Svendsen', der også har kunnet opleves som TV-serie. Nu har Egholm et helt nyt sæt karakterer på plads i en ny krimi - samt Mille Gori - er der småfolk i familien, så er der en vis sandsynlighed for at de kender hende som 'Motor Mille' fra Ramasjang. Nu skal Mille på de skrå brædder i en stor opsætning af 'Peter Pan'.