03.09.2019 - By DR
Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af: Jacob Søndergaard - manden der har dyrket den fysiske træning siden barnsben, og som siden har trænet både elitesportsfolk og selveste kronprinsesse Mary. Kendt som træneren fra DR-programmet 'Rigtige mænd', der torsdag startede ny sæson, nu også 'med damer'. Silas Bjerregaard - frontmanden i bandet 'Turboweekend', der sidste sommer gik i opløsning. Siden har man kunnet opleve ham i TV2's 'Toppen af Poppen', og ikke mindst som solist, senest med nummeret 'Gennem Ild'. Om en lille måned tager han på turné. Mark Le Fevre - stand-up komikeren, der sprang fra et studie i Aarhus, for at lave comedy på en morgenradio i København. Man har blandt andet kunnet møde ham på YouTube, og i 'Stormester' på TV2, og lige nu er han på landevejen med showet 'Bøvl'.