Share DM BIOsfæren
Share to email
Share to Facebook
Share to X
By DM BIO
The podcast currently has 12 episodes available.
Siden hun var barn, har Anja C. Andersen været fascineret af stjernerne. Som professor i astrofysik forsker hun blandt andet i stjernestøv og hvilke grundstoffer, stjernerne danner. De væsentligste spørgsmål i hendes forskning er dog ikke fysiske eller kemiske formler, men langt mere eksistentielle: Hvem er vi, og hvad er meningen med livet, når vi er her så kort?
”Meget af det vi gør, når vi spejler os i universet, er at forstå os selv. Stjernestøv er jo forudsætningen for alting, for det er deraf, vi er opstået. Så uden stjernestøv intet liv – og heller ikke det gode liv.”
I dette afsnit af DM Biosfæren fortæller Anja C. Andersen om sin fascination af stjernerne i universet, om menneskets trang til at forstå sig selv og om nødvendigheden af at udbrede naturvidenskaben til alle i samfundet. For viden er fandme ikke et synspunkt, men fundamentet for hele den demokratiske proces.
Det gode liv er temaet for tredje sæson af DM Biosfæren. Her vender og drejer vi begrebet det gode liv set fra forskellige naturvidenskabelige perspektiver. Hvad forstår vi ved det gode liv – og hvordan kan forskellige fagligheder vise os vej – uanset om det er for os som enkelte individer eller for hele menneskeheden?
Gæst: Anja C. Andersen, professor i astrofysik og offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
Som statsansat etiker ser Mickey Gjerris det som sin opgave at irritere folk med sine bud på, hvordan vi kan leve det gode liv og samtidig passe på kloden og hinanden. Ikke fordi vi bør, men fordi vi har lyst. Først når vi handler af kærlighed og ikke af pligt, kan vi ændre verden.
Mennesket adskiller sig fra andre dyr ved, at vi – i et vist omfang – kan forudsige konsekvenserne af vores handlinger og samtidig kan vælge, hvad vi vil gøre. Løven kan ikke vælge at spise falafler i stedet for kød, men det kan vi. Hvis vi vil.
Klimaforandringerne er et etisk spørgsmål ifølge Mickey Gjerris, fordi de krænker den grundlæggende respekt for andre – mennesker såvel som andre arter.
Har han et bud på en løsning, eller nøjes han med at løfte pegefingeren? Og hvordan bevarer han håbet?
Det gode liv er temaet for tredje sæson af DM Biosfæren. Her vender og drejer vi begrebet det gode liv set fra forskellige naturvidenskabelige perspektiver. Hvad forstår vi ved det gode liv – og hvordan kan forskellige fagligheder vise os vej – uanset om det er for os som enkelte individer eller for hele menneskeheden?
Gæst: Mickey Gjerris, teolog og lektor i bioetik ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Forsker bl.a. i eksistentielle spørgsmål omkring forskellige forståelser af ’det gode liv’ og meningen med livet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
Den fysiske kontakt med naturen spiller ind i vores mentale og fysiske sundhed. Men hvorfor gør det en forskel, at vi rører ved træer og planter i stedet for at nøjes med at kikke på dem?
Hvad betyder naturen for vores sundhed, og hvad sker der med mennesket i en tid, hvor flere og flere af os lever i byen?
Dorthe Varning Poulsen forsker på Københavns Universitet i sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed.
Hør hende fortælle om naturens rolle i det gode liv og om universitetets terapihave Nacadia.
Det gode liv er temaet for tredje sæson af DM Biosfæren. Her vender og drejer vi begrebet det gode liv set fra forskellige naturvidenskabelige perspektiver. Hvad forstår vi ved det gode liv – og hvordan kan forskellige fagligheder vise os vej – uanset om det er for os som enkelte individer eller for hele menneskeheden?
Gæst: Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut, master of science i idræt og ph.d. i naturterapi. Lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
Klimakampen kan føles som en tung personlig byrde at bære. Men i stedet for at føle personlig skyld vælger Esther Michelsen Kjeldahl at forsøge at ændre samfundet som klimaaktivist, foredragsholder og forfatter.
Hun har læst filosofi og matematik ved Københavns Universitet og London School of Economics. I sin kamp for en bæredygtig verden trækker hun på en stærk, videnskabelighed baggrund. Og ved siden af matematikken og filosofien får hun hjælp til at finde ro i livet og nå sine mål fra en lyserød krystal.
Så hvordan bruger hun matematikken og filosofien og den lyserøde krystal i sin kamp for det gode, bæredygtige liv? Er klimakampen en fælles opgave, som kræver politisk ledelse, eller nytter det noget, at vi hver især dropper kødet og flyrejserne?
Det gode liv er temaet for tredje sæson af DM Biosfæren. Her vender og drejer vi begrebet det gode liv set fra forskellige naturvidenskabelige perspektiver. Hvad forstår vi ved det gode liv – og hvordan kan forskellige fagligheder vise os vej – uanset om det er for os som enkelte individer eller for hele menneskeheden?
Gæst: Esther Michelsen Kjeldahl, medstifter af Den Grønne Ungdomsbevægelse. Bachelor i matematik og filosofi fra Københavns Universitet, master i Philosophy and Public Policy fra London School of Economics og kandidat i filosofi fra Københavns Universitet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
8a42dc6215eeb1f104f1b7d90431230de11d993b
Der står kød på tre ud af fire spiseborde hver aften i Danmark. Mange af os siger, at vi gerne vil spise mere grønt. Men nye tal viser, at færre og færre af os tænker på klimaet, når vi fylder indkøbskurven og laver aftensmad.
Vores madkultur er en kødkultur. En supertanker, som er svær at vende og hjælpe klimaet og vores sundhed. Hvorfor spiser vi så meget kød, hvad spænder ben for de grønne vaner, og hvad skal få flere af os til at blive lige så glade for bønner som for kødretter?
Løftede pegefingre duer ikke, det skal være attraktivt og lækkert at spise grønt. Hør, hvad der i stedet skal til.
Gæster: Bente Halkier, professor i sociologi ved Københavns Universitet, medlem af Klimarådet, forsker i forbrugeradfærd og madvaner. Judith Kyst, direktør i Madkulturen, som er en vidensorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Værter: Mikael Bent Hansen og Bille Sterll.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
Hakkebøffer af plantefars, havredrik i kaffen og vegansk smør eller ost på brødet. I dag er det let nok at spise mere plantebaseret – og stadig spise, som vi plejer. Men sker der overhovedet en grøn omstilling i indkøbskurven?
Naturli’, som producerer alt fra hakkedrenge og kebabstrimler til bearnaise og chokoladeis baseret på planter, vil ændre vores madkultur af hensyn til klimaet og sundheden. Det samme siger Coop, som driver i omegnen af 1.000 supermarkeder. Begge forsøger at skubbe kunderne i en mere bæredygtig retning, men virker det?
Hvordan får Coop kunderne til at vælge kylling frem for oksekød? Hvorfor sælger Naturli’ plantefars og vegansk smør i stedet for gode grønne råvarer som auberginer, spidskål og bønner? Og hvorfor fjerner Coop ikke bare oksekødet fra køledisken og tilbudsavisen? Det diskuterer vi i dette afsnit af DM BIOsfæren.
Gæster Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, Henrik Lund, CEO i Naturli’ Foods og formand for Plantebranchen.
Værter: Mikael Bent Hansen og Bille Sterll.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
Er landbruget klar til plantebøffer? Og kan linser blive ’de nye svin’?
15 bornholmske landmænd er gået sammen i Foods Bornholm om at udvikle og eksperimentere med nye, grønne afgrøder som linser, amaranth og kikærter. Men nogle af de nye afgrøder er lettere at dyrke end andre.
På Københavns Universitet spiller havre, ærter og hestebønner hovedrollen i forskningsprojektet AqriFood, som udvikler nye afgrøder, der både smager godt og kan betale sig.
Danske landmænd kan blive first movers i den grønne omstilling af fødevareproduktionen, men hvad skal der til? Hvad driver landmændene og forskerne bag de to projekter? Hensyn til klimaet? Folkesundheden? Eller pengene? Og er forbrugerne klar til at skifte svinekoteletten ud med linser og bønner?
Det spørger vi om i dette afsnit af DM BIOsfæren.
Gæster: Christian Bugge Henriksen, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet og leder af projektet AqriFood.
Christian Møller Holm, landmand og agrarøkonom, driver Høgegård ved Aakirkeby på Bornholm, formand for Foods Bornholm.
Værter: Mikael Bent Hansen og Bille Sterll.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
Landbruget skal være CO2-neutralt inden 2050, og de officielle kostråd opfordrer os til at spise flere planter og mindre kød.
Verdens befolkning lever i dag af fire-fem afgrøder: hvede, majs, ris, soja og kartofler. Vi har et effektivt landbrug, men også et landbrug, som er sårbart overfor klimatiske eller geopolitiske ændringer i verden.
Derfor vil vi i fremtiden møde nye planter på spisekortet. Gamle kornsorter, som kan modstå tørken, vender måske tilbage. Og mikroalger kan blive en både vigtig og velsmagende kilde til protein.
Hvordan udvikler og forædler vi fremtidens fødevarer, så de både kan betale sig og smager godt? Det taler vi om i dette afsnit af Biosfæren.
Gæster: Malene Lihme Olsen, biolog og forsker i mikroalger og Lise Lykke Steffensen, agronom og direktør i Nordgen.
Værter: Mikael Bent Hansen og Bille Sterll.
Jingler: Raehan Sarjou.
Hver femte danske art er truet, og beskyttet natur dækker sølle 2,3 pct. af vores samlede areal. Vi har tilsluttet os EU’s mål om 30 pct., men det vil kræve en markant ændring af samfundet og vores syn på naturen, hvis vi vil leve op til målet.
Hvordan redder vi biodiversiteten? Hvordan får vi vores viden om naturen tilbage? Og hvilken rolle kan vilde haver spille? Det taler vi om i dette afsnit af DM BIOsfæren.
Vi tager dig også med ud i professor Per Gundersens have i København, hvor svampe, høns og bænkebidere trives mellem kvas, højt græs og vilde planter.
Gæster: Carsten Rahbek, biolog og professor i biodiversitet på KU, medlem af Biodiversitetsrådet, samt Louise Møller, landskabsarkitekt og fagredaktør i Haveselskabet.
Værter: Mikael Bent Hansen, redaktør af DM BIO’s magasin & Bille Sterll, selvstændig journalist.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
Et flertal af danskerne vil gerne have naturnationalparker, mens et mindretal frygter, det er synd for dyrene. Det viser en stor undersøgelse fra Københavns Universitet.
Hvad er ’rigtig’ natur? Hvorfor er det mere synd for nogle dyr end andre? Er et egetræ mere natur end en herreløs kat? Hvad betyder den sociozoologiske skala for vores opfattelse af dyr?
Og hvorfor har vi mennesker brug for naturen, selv om vi bor langt fra den?
Det er store spørgsmål, vi søger svar på i dette afsnit af DM BIOsfæren.
Gæster: Mette Millner Raun, skov- og landskabsingeniør og naturvejleder i Ishøj kommune, og Peter Sandøe, filosof og professor i bioetik ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.