I sit tredje podcastafsnit stikker Dorte Rømer snablen ned i skuespilleren og Voice-actor David Batesons univers. David er mest kendt i Danmark og især i København for sine bindegale figurer i Crazy Christmas Cabaret. Men de unge kender ham som stemmen i computerspillet ”Hitman”. Og i programmet fortaler Dorte Rømer sig…det er ”kun” 70 milllioner der spiller ”Hitman” – ikke 300. Pyt nu med det; for det er alligevel den måske mest kendte stemme fra Danmark, importeret fra England, opdraget i Sydafrika, det handler om!
Tag med David Bateson tilbage til hans barndoms by, Durban, hvor apartheid blev grunden til at David søgte væk – og hvordan han endte i Danmark. Det viser sig også at blive en 40 års jubilæumssamtale!
”Dorte Rømer med snablen nede i….” er en podcast serie, med spændende menneskers spændende historie. Du vil møde mennesker som brænder for kunst, kultur og forskning – og hvert afsnit vil sende dig ud i hjørner af deres passion, som du ikke har hørt før.
Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/radio-ronkedor--4789020/support.