I dette afsnit har Louise inviteret sin mand i studiet - en introvert og analyserende type 5 til en ærlig samtale om livet med Enneagrammet tæt på.
De taler om, hvordan det er at bo med én, der arbejder professionelt med typer og mønstre, hvordan det føles at blive set så tydeligt og hvad der sker, når kroppen siger stop, og man bliver sygemeldt.
Samtalen kredser om grænser, tempo, nysgerrighed og dét at vende tilbage til hverdagen på en ny måde med lidt mere ro og lidt mere ærlighed.
Det er et afsnit med både refleksion, humor og et sjældent blik ind i type 5’s indre landskab - indefra og udefra.