I lørdags kom beskeden endelig. Joe Biden har vundet det amerikanske valg. Men mens Biden og Harris lægger an til deres fire år på magten, nægter præsident Trump at godtage resultatet og lægger sag an mod resultaterne i en række afgørende svingstater. Anne Alling tager på gaden i Atlanta, hvor venstrevælgerne fester over at kunne komme af med Trump og over at få deres første kvindelige vicepræsident nogensinde. En fest som ikke mindst byens minoriteter tager del i med en følelse og tro på nyt håb. I Florida er Fernando Armandi derimod ikke begejstret. Han tror på Trump kampagnens anklager om valgsnyd og mener, demokratiet er i fare, hvis valget ikke bliver efterforsket nøje. Amerikanske Stemmer tager i denne uge temperaturen på USA efter valget. Medvirkende: Zrion Newbill, transseksuel kvinde fra Atlanta. Edmund Thornton, homoseksuel mand fra Atlanta. Fernando Armandi, republikaner fra Florida. Vært og producer: Anne Alling
See omnystudio.com/listener for privacy information.