Hvad hvis fremtidens energiplanlægning ikke kommer fra eksperter, men fra tusindvis af helt almindelige mennesker?

Midt i en energisektor, der ofte er præget af tunge analyser, lange rapporter og komplekse modeller, kommer RabbIT med noget helt andet, nemlig Gamification og Crowd sourcing, en tilgang, hvor almindelige borgere bliver aktive medskabere af fremtidens energiplanlægning.

Og det virker. For når tusindvis af mennesker deltager i digitale spil, simuleringer og datadrevne udfordringer, opstår der et helt nyt lag af viden, som kommuner, forsyningsselskaber og energiplanlæggere faktisk kan bruge.

Det er ikke bare sjov og ballade. Det er data, adfærd, præferencer og lokal indsigt, som ellers er næsten umulig at indsamle.

I den nye episode af Energien Stemme taler jeg med Elisabeth Jørgensen om: 

-            Hvordan en økonom, med hele verdenen som sin ungdomsopvækst, ender med at forelske sig i energibranchen?

-            Hvordan kan gamification og crowdsourcing bruges til at kortlægge aktiver og sikre et langt bedre beslutningsgrundlag?

-            Indenfor hvilke områder kan RabbIT data særlig gøre en forskel?

Hør podcasten der hvor du lytter, eller via linket nedenfor

Husk også at du altid er velkommen til at kontakte os i Semicon-Power, hvis du har brug en samarbejdspartner indenfor nødstrømsanlæg, batterier og tavler.  

#Crowdsourcing #Gamifiction #Energi #Podcast

Besøg gerne: www.semicon-power.dk

Mail: [email protected] el. [email protected]

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0

Vi vil gerne sælge grøn brint til hele Europa, men hvordan får vi det i tanken på en dansk flyvemaskine? 

Tilbage i 00’erne, hvor der ikke var nogen der bekymrede sig om dunkelflaute og net tilslutnings problemer startede Jacob Krogsgaard H2 Logic, hvor han og teamet byggede nogle af de første brinttankstationer i Europa. En rejse der tog fart med salget til Norske Nel, og som senere førte til etableringen af Everfuel, en virksomhed der i dag står midt i en kraftig opskalering af grøn brint produktion.

Danmark vil gerne være førende eksportør af grøn brint, men vi tøver med at implementere RED III direktivet i vores egen industri.

Et EU direktiv kan virke lidt tørt og måske også lidt ligegyldigt, men i praksis betyder det:

• at danske producenter kan ende med at eksportere brint til udlandet, mens danske raffinaderier og tung industri fortsat bruger fossile alternativer
• at Europa med lande som Tyskland, Holland og Spanien overtager udviklingen. 
• at Danmark mister arbejdspladser i et marked, vi ellers har alle forudsætninger for at dominere.

Hvis Danmark vælger at følge med Europa, kan vi blive et af de mest attraktive steder at producere grøn brint, med adgang til billig vedvarende energi, stærke teknologimiljøer og virksomheder, der allerede er i gang.

Jacob har som målsætning, at han ikke er færdig med at kæmpe for brinten, før vi har opbygget en reserve og den lagres på samme måde som naturgassen i vores undergrund. I den nye episode af Energiens Stemme kommer vi ind på: 

Hvad Jacobs opvækst omkring Thy, har haft af betydning for hans valg af karrierer. 

Hvordan Everfuels 20MW Hy Synergy anlæg både producere brint og understøtter Energinet, med at stabilisere elnettet også kaldet systemydelse. 

Hvordan ser Jacob og Everfuel på fremtiden for brint og deres eget 2GW Frigg projekt omkring Vejen? 

Husk også at du altid er velkommen til at kontakte os i Semicon-Power, hvis du har brug en samarbejdspartner indenfor nødstrømsanlæg, batterier og tavler.  

#GrønBrint #dunkelflaute #Systemydelser #REDIII #Iværksætter #Grønenergi #Podcast

Besøg gerne: www.semicon-power.dk

Mail: [email protected] el. [email protected]

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0 

Kan restaffald blive fremtidens skibsbrændstof?

Ja, hvis man spørger Kvasir Technologies. Her er mottoet; 

”Change the fuel, not the engine”

For mens debatten ofte kredser om metanol, ammoniak og e‑fuels, er der en anden historie, der stille og roligt er ved at tage fart. En historie om affaldsbiomasse, avanceret kemi og en teknologi, der kan omdanne halm, trærester og lignin til en stabil bio‑olie, som kan bruges direkte i eksisterende skibsmotorer.

Over 80 % af verdens skibe kan ikke bare skifte til nye brændstoffer uden dyre ombygninger

Det var med baggrund i den erkendelse at Kvasir blev grundlagt og i dag samarbejder de med aktører som Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Crossbridge og Aabenraa Havn, hvor deres første fuldskala fabrik er på vej.

I den nye episode taler jeg med Anders Kristoffersen som er COO i Kvasir, her kommer vi ind på: 

Hvad Anders baggrund som dual officer hos Mærsk har haft af betydning for hans karriere? 

Hvordan produceres biofuels?

Hvor finder man de bedste forudsætninger for skalering af biofuels? 

Hop ind og hør podcasten der hvor du lytter, eller via linket nedenfor

#Biofuels #Innovation #Restaffald #Shipping #Podcast 

Besøg gerne: www.semicon-power.dk

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0 

Hvad gør man, hvis man ikke er enig i den retning der er lagt for fremtiden? 

Man bruger sin stemme, skaber debat og kommer med løsninger. Det er i hvert fald den tilgang som dagens gæst har valgt.  

Det er nok ikke den værste tilgang, når man arbejder indenfor det felt han gør, for hvis der er et sted, hvor virkeligheden rammer os lige nu, så er det i infrastrukturen. 

Mens vi elektrificerer med varmepumper på flere MW, planlægger opførelse af datacentre i Bramming, Sæby og København og udbygger med kæmpe ptx, sol og vind projekter, så står selskaber som EWII og TREFOR med et fundamentalt problem.

Løsningen er ikke ligetil, elnettet er belastet og der er sat pause for tilslutninger. Forbruget opfører sig som trafikken i København, hvor alt er overbelastet morgen og aften, men glider nogenlunde uproblematisk resten af tiden. Det er derfor vigtigt, at man får valgt de rette løsninger.  

Når man så samtidig ønsker at gøre det klimabevidst, hvor CO2’en fjernes i atmosfæren og ikke bare på et stykke papir, så kræver det en vedholdende og fast retning.

Det er den opgave Lars Bonderup Bjørn har sat sig for at løse og i den nye episode kommer vi bl.a. ind på: 

Hvad har Lars Phd, samt arbejde med oprydning i kriminelle virksomheder, haft af betydning for hans karrierer? 

Hvad er de 2 vigtigste energiproblematikker en ny regering skal have styr på i den kommende regeringsperiode? 

Hvad er EWII/TREFOR for en forretning og hvordan håndtere man den komplekse systemydelser, som batteribanken på Bornholm?  

Besøg gerne: www.semicon-power.dk

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0 

Ser du energi som noget der “bare” kommer ud af en stikkontakt, eller ser du det, som en del af Danmarks sikkerhedspolitik?

Energi er ikke længere kun kapacitet, produktion og forbrug. Det handler om geopolitik, kritisk infrastruktur og om at forstå, hvordan stormagter bruger energi som strategisk våben. 

EU importerer stadig omkring 55 % af sin energi, og selvom Danmark er langt fremme på vind og PtX, er vi dybt forbundet til et europæisk system, hvor et cyberangreb, en gasledning eller en geopolitisk krise kan ændre alt.

I den nye episode af Energiens Stemme, har jeg talt med Jacob Kaarsbo om hans syn på trusselbilledet for vores energiforsyning. Med udgangspunkt i hans nye bog ”Undergravet”, dykker vi ned i, hvordan fremmede stater, cyberaktører og strategiske interesser påvirker vores samfund indefra. 

I episoden kommer vi ind på:

Hvorfor Jacob mener at ”eksotisk” erfaring er vigtig og hvorfor han har sorteret utallige lovende kandidater fra i FE, som netop ikke havde det? 

Hvad er den største trussel imod europæisk og dansk energi? 

Hvad er det ene råd han vil give til danske energivirksomheder, hvis de vil være bedre forberedt imod hybridangreb?  

Det og meget mere kan du lytte til, der hvor hører podcast, eller i linket nedenfor 

#Hybridkrig #Cyberangreb #Energi #Infrasstruktur #Poddcast #Trusselbillede

Besøg gerne: www.semicon-power.dk

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0 

Skal vi stadig have grøn ammoniak produktion i Danmark? 

I 2021 søsatte CIP et af Europas mest ambitiøse ptx projekter. Der skulle opføres et 1 GW elektrolyse anlæg i Esbjerg. Det skulle producere 600.000 t ammoniak/ år, hvilket er nok til at dække det samlede danske behov til eksempelvis gødningsproduktion. 

Hvorfor skulle det så være en god ide? 

Ammoniak er en af verdens 5 mest producerede kemikalier og produktionen foregår i dag, hvor brint laves fra naturgas, hvilket udleder store mængder CO2. Anlægget ville bidrage med en CO2 reduktion på 1,5 mio. t/år svarende til 750.000 biler fra vejene. 

Sammen med DinForsyning skulle projektet bidrage med overskudsvarme til fjernvarme nettet nok til, at forsyne 15.000 husstande og spildevand skulle bruges til brint produktionen.  

Ammoniak er flydende og med placeringen på Esbjerg havn, ville man kunne udskibe til resten af verden. 

Det lyder alt sammen meget godt, men hvad er status på HØST projektet? Det har jeg talt med projekt direktør David Dupont Mouritzen om, her kom vi bl.a. ind på: 

Hvordan ender en geograf fra Københavns Universitet, med at stå i spidsen for et af de mest ambitiøse flagskibsprojekter indenfor energi?

Har projektet ændret sig fra udgangspunktet og skal der stadig produceres ammoniak?

Hvilken betydning de politiske rammer har haft for projektets udvikling?  

Det og meget mere kan du hører, der hvor du lytter til podcast, eller i linket nedenfor

#Ptx #Ammoniak #Gødning #Podcast #Grønenergi #RED3  

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0 

CCS‑udbuddet er crashet som en gammel Windows‑maskine,  er det tid til en "genstart"?

Vi befinder os i en tid, hvor investeringerne i grøn teknologi globalt bare vokser år for år, og hvor Danmark, trods sin størrelse, fortsat er blandt de mest innovative energinationer i verden. 

Men innovation sker ikke af sig selv. Den sker, når nogen tør tage risikoen, udfordre vanetænkningen og bygge bro mellem teknologi, industri og politiske ambitioner.

Terotech, Hytor og SubC partner er 3 virksomheder der, lidt af tilfældigheder, endte i samarbejdet A2X, som bød ind på CCS projektet hos Energinisten i Esbjerg. 

Men hvordan er Terotech gået fra en loftlejlighed i 2014 til at være med i en statslig budrunde 12 år senere? Og hvordan sikre man, at videreføre de værdier, som dannede grundlaget for hele opstarten. 

Det og meget mere kan du lytte til i den nye episode. 

#CCS #AssetMaintenance #Iværksætteri #Genstart

”Hvis vi planlægger fremtidens energisystem, som vi gjorde i går, ender vi med problemer i morgen”

Den sætning er blevet gentaget flere gange, når der er blevet talt om energiomstilling, men i mange tilfælde har det været lettere sagt end gjort. 

Energisystemet er ikke længere kun noget vi driver, men noget vi designer. Et system, hvor vind, sol, fjernvarme, batterier, Power‑to‑X og elnettet spiller sammen som et orkester, der endelig har fået en dirigent.

Sådan har det ikke altid været.

I 1970’erne sad danske embedsmænd med linealer og papirskemaer og forsøgte at regne ud, hvordan vi skulle klare os gennem oliekrisen. I dag sidder EU‑kommissionen med modeller, der kan simulere hele kontinentets energiforbrug, men stadig kæmper vi med de samme grundlæggende spørgsmål:

• Hvilke afhængigheder kan accepteres og hvilke kan ikke?
• Hvordan balancerer vi et system, der bliver mere elektrisk for hver måned?
• Og hvilken pris er vi villige til at betale for den grønne infrastruktur?

Jeg har haft fornøjelsen af at tale med Brian Vad Mathiesen, professor ved @Aalborg Universitet og en af arkitekterne bag Smart Energy Systems-tænkningen.

Hvis du arbejder med energi, har du med stor sandsynlighed allerede stødt på hans forskning – eller hans samarbejde med aktører som Energinet, Dansk Fjernvarme og EUDP‑projekter.

Vi står foran en historisk omstilling. Danmark skal udvide sin elproduktion. Europa skal elektrificere alt fra fjernvarme til tung industri. Energiplanlægning er ikke længere et teknisk fag – det er en samfundsdisciplin.

I episoden taler jeg bl.a. med Brian om:

• Hvilken betydning hans fars baggrund som murer, havde for hans valg af retning til bygningsingeniør, som senere blev til energiplanlægning? 
• Skal der være større accept af, at nogle virksomheder og teknologier vil fejle og plads til flere nuancer i energidebatten? 
• Er Danmark et foregangsland man kigger på og lære af og skal biomasse i den sammengæng afvikles eller udvikles?  

#EnergiensStemme #Energiplanlægning #SmartEnergySystems #Biomasse #Elektrificering 

Alle taler om havvind, men vidste du, at landvind stadig står for over halvdelen af Europas samlede vindkapacitet?

Mens havvindprojekterne fylder forsiderne, sker der en stille, men kraftfuld bevægelse på land. Landvind er i dag rygraden i den grønne omstilling, og ifølge WindEurope udgjorde landvind i 2024 over 60 % af den installerede vindkapacitet i Europa. Det er en teknologi, der både kan skaleres hurtigt og levere stabil energi tæt på forbrugerne.

Men hvordan ser fremtiden ud for landvind i Danmark og Europa? Og hvilke barrierer skal vi overvinde for at sikre, at landvind fortsat spiller en central rolle i energimikset?

I denne episode af Energiens Stemme har jeg talt med Jens Rasmussen, direktør for Eurowind Energy, som er en af de mest markante aktører på landvindscenen. Eurowind har gennem de seneste år sat sig tungt på udviklingen af projekter i både Danmark og Europa, og de samarbejder tæt med partnere som Norlys, Vestas og Siemens Gamesa for at sikre, at landvind ikke bare er en overgangsteknologi, men en langsigtet løsning.

I den nyeste episode taler jeg bl.a. med Jens om:

Hvordan en husstandsmølle på familiegården i 1970’erne, blev startskuddet til et globalt vindeventyr.

Hvordan fungere kombiparker med vind, sol og batterier og hvordan ser Eurowind på biogas og ptx? 

Hvad Jens baggrund som elektriker, hans fars baggrund som elinstallatør og hans brors baggrund som landmand, har haft for Eurowinds tilblivelse og udvikling? 

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0 

Er CCS en midlertidig løsning eller en forudsætning for at opnå klimamålene? 

CO₂ udledningen er fortsat den største drivkraft bag klimaforandringerne. Globalt skal vi reducere udledningerne med omkring halvdelen inden 2030 for at holde os på kurs mod Paris-aftalens 1,5 graders mål. I Danmark har vi sat et af verdens mest ambitiøse klimamål med 70 % reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Men hvordan håndterer vi de udledninger, der ikke kan fjernes med vedvarende energi og elektrificering alene? Her kommer CCS (Carbon Capture and Storage) og CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) ind i billedet. Teknologierne kan fange CO₂ direkte fra kilder som cement-, stål- og energiproduktion, og enten lagre den sikkert i undergrunden eller genanvende den i nye produkter, som spænder fra den brus der kommes i danskvand til nye brændstoffer.

I denne episode taler jeg med Mette Lind Furstnow fra Ineos Energy, om:

Hvilken betydning Mettes baggrund som reservoir ingeniør, har haft for hendes arbejde med udvikling af CCS teknologi hos bl.a. Wellltec og Shell Low Carbon Solutions? 

Hvad er forskellen på CCS og CCUS?

Er CCS bare en kortsigtet løsning, eller et afgørende bidrag til at opnå CO2 neutralitet i 2050?   

#EnergiensStemme #CCS #CCUS #Klimamål #GrønOmstilling #CO2emitter 

Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):

https://uppbeat.io/t/qube/echo

Licenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0