Rob Reiners nyeste film "And So It Goes" hedder på dansk "Det er aldrig for sent" — men det er måske lige præcis det det er i denne her ret anstrengte og klichefyldte kærlighedskomedie, der har Michael Douglas og Diane Keaton i hovedrollerne, som to 60-årige bedsteforældretyper, der trods alle odds lige så stille bliver forelskede... Netop Michael Douglas og Diane Keaton er det bedste ved filmen her — når de vel at mærke spiller naturligt og stille og roligt, for så føler man sig i rigtig godt feel-good selskab. Problemet er at det sker meget sjældent i "Det er aldrig for sent".
"Det er aldrig for sent" udkommer på dansk blu-ray fra Scanbox d. 19. februar. Hør mere om filmen i podcasten og læs om blu-rayen på bloggen.