Vi taler om lektion 170 i dag, der lærer os at der intet ondt, syndigt, grusomt eller modbydeligt er i nogle af os - i virkeligheden. Da vi er skabt af kærlighed, må vi være lig det der skabte os. Alt andet end Kærlighed er en illusion. Der findes ikke synd der skal straffes, men blot tanker der kalder på at blive korrigeret fra frygt til kærlighed. Og så har vi fået et spørgsmål fra en lytter der er ked af at hendes gode veninde ikke kan sammen med hendes mand. Hvad gør man, når ens veninde ønsker et venskab på andre præmisser, end hvad man selv ønsker? Hvordan fokuserer man på det hellige i denne relation?