Vi taler om lektion 26 Mine angrebstanker angriber min usårlighed. Vi lærer indenfor moderne psykologi, at sårbarhed er styrke. Et Kursus i Mirakler tager et spadestik dybere og lærer os, at den sande styrke er det sted i os der er 100% usårligt. Og så har vi fået en mail fra en lytter der ikke har kontakt til sin familie, hvilket føles meget sårbart. Hvad stiller man op med så stor en smerte og følelse af afvisning? Gitte deler en episode på Facebook, hvor hun havde brug for at nå ind til sin usårlighed. Kurset siger, at der er et sted i sindet, der er et ekko af evigheden. Men hvordan når vi der ind?