I foråret 1985 er det ved at være længe siden, man sidst har hørt noget fra den såkaldte Brabant-bande. Men de tre mænd er stadig på fri fod. En dag i maj melder en mand ved navn Juan Mendez, at der har været indbrud hjemme hos ham. Angiveligt er det kun få, der kender til hans private våbensamling – men det lader til, at indbrudstyvene er gået specifikt efter den. Han har endda et bud på, hvem tyven kan være: En bekendt, der hedder Madani Bouhouche. Kort efter dukker Brabant-banden op igen og begår tre af de mest blodige og voldsomme angreb på civile i Belgiens historie. Det skulle også blive deres sidste angreb.
Vært: Claes Bang. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe & Anne Bruun Sørensen. Oversættelse: Bo Nielsen. Musik: Leo Peter Larsen.