Vi siger, at følelser ikke er til at stole på. At de kommer i vejen. Men samtidig bruger især unge mennesker konstant vendingen "jeg føler at..." – ofte om ting, der slet ikke er følelser.

Paradokset er slående: Vi mistror følelserne, men taler i øvrigt om dem hele tiden.

Bibelen er fuld af mennesker, der udtrykker intense følelser – vrede, sorg, glæde, fortvivlelse. Så hvad har vi misforstået? I dette første afsnit undersøger vi, om vores måde at tale om følelser på faktisk holder os tilbage. Hvad går vi glip af, når vi hverken stoler på dem eller forstår dem?