Ninjabørn har i dette afsnit besøg af livsglade Kira – som Louise kalder "taldame" – til en snak om alt fra nedgravede penge på Assistens Kirkegård - og en god steg som forvandles til valuta, og om at vente på sin heroinmisbrugende mor under uret på Hovedbanegården som 6-årig. Og ikke mindst om den grundfølelse af altid at føle man er til besvær, der aldrig helt slipper sit greb.