For nogle børn resulterer mødet med skolen i mistrivsel og langvarigt fravær. Måske fordi barnet har andre behov end flertallet? Måske fordi kravene er store – eller for mange? Eller måske fordi skolen er blevet for snæver?
I dette afsnit af Hoved og hale undersøger vi, hvordan vi kan imødegå den udfordring med fravær og mistrivsel, som hele landet står over for.
Vores gæster denne gang er skoleleder Tina-Marie Bendix Beiter fra Sølvgades Skole og administrerende direktør, Tobias Børner Stax, som giver deres analyse af nutidens børn og forældre, og af det lederskab og den folkeskole, fremtiden kalder på.
Vi ser også på, om den nye retning for skolerne i København kan være en del af løsningen.