Hvorfor har vi udviklet så infantil en kultur i Danmark? Hvorfor er det ikke cool, at være voksen? Hvorfor taler tv-værter - som f. eks. Jacob Riising og Louise Wolff - til seerne ved store begivenheder som om vi overværer en stor national børnefødselsdag? Er vi bange for alvor?
"Tyskland er et land for voksne" er titlen på en bog om den store nabo i Syd, skrevet af Henriette Harris, der er dansk, men bosat i Berlin. Her har hun gjort sig tanker om hvorfor vi i Danmark er så bange for alvor og for at opføre os voksent.