Finansministeriet Forklarer

Finansministeriet Forklarer

By FinansministerietScienceSocial Sciences
Download on the App Store

Finansministeriet Forklarer episodes

  • Råderummets mange kringelkroge

     I de senere år har de fleste nok hørt om råderummet, og i sidste uge trak det over-skrifter igen, da Finansministeriet opjusterede råderummet med 58. mia. kr. 
     
    Men hvad er råderummet egentlig? Hvordan kan det blive ved at vokse, og hvorfor er det vigtigt at regne på?
     
    Det forsøger Philip og Andreas at give svar på i denne udgave af Finansministeriet Forklarer.


    22 min
  • Milliardaftalen om den danske velfærd

    I løbet af de kommende uger bliver økonomiaftalerne for kommuner og regioner forhandlet  på plads. Det er mere end 500 milliarder kroner, der bliver fordelt, og rigtig mange af dem går til den velfærd, vi møder i vores hverdag. Skoler, børnehaver, din praktiserende læge, sygehuse, biblioteker og en masse andet. 

    Men hvordan går det til, når aftalen falder på plads? Og hvad gemmer sig bag det kryptiske ord bloktilskudsaktstykke?

    Det kan du høre mere om i den her udgave af Finansministeriet Forklarer.  

    Vært: Morten Olsen

    Medvirkende: Mads Loft og Magnus Storm Rasmussen

    28 min
  • Hængekøjen har fået en opstrammer

    Hængekøjeudfordringen har været meget omtalt blandt økonomer i de senere år. Men nu ser det ud til, at den er meget mindre end antaget. 

    Underskuddet på den offentlige saldo bliver nemlig slet ikke lige så stort, som vi troede for blot et år siden.

    Lidt populært sagt, så har vi været ude og stramme hængekøjen lidt op, så den ikke hænger så dybt. 

    Men hvad er det præcis, der har ændret sig, og hvad betyder det for dansk økonomi. Det fortæller økonom Rasmus Bjerre i denne udgave af Finansministeriet Forklarer.

    21 min
  • Reformerne der ændrede Danmark 4: Fra tårnhøj marginalskat til CO2-afgifter

    Vidste du, at marginalskatten engang var over 70 pct.? 

    Sådan er det ikke længere, blandt andet fordi vi i de seneste mange år har sænket værdien af fradrag og flyttet skatterne fra arbejde over på andre ting, for eksempel energi- og CO2-afgifter. 

    Derfor ser skattesystemet meget anderledes ud i dag, end det gjorde for 40 år siden.  

    I podcasten Finansministeriet Forklarer, ser vi denne gang på skattesystemet. Afsnittet er det sidste afsnit af vores miniserie Reformerne, der ændrede Danmark.

    Ligesom i de foregående tre afsnit er det Finansministeriets afdelingschef Lars Haagen Pedersen, der er gæst.

    32 min
  • Reformerne der ændrede Danmark 3: Sådan blev Danmarks økonomi langtidsholdbar

    Har du nogensinde hørt økonomer og politikere tale om, at den danske økonomi er holdbar og undret dig over, hvad det betyder?

    I seneste udgave af Finansministeriets podcast, Finansministeriet Forklarer, ser vi på, hvordan den danske økonomi blev holdbar. 

    Du skal blandt andet høre om en overraskende opdagelse Velfærdskommissionen gjorde i 2004, hvordan finanskrisen var ved at ødelægge en storstilet økonomisk planlægning, og hvad en holdbarhedsindikator er for en størrelse. 

    Finansministeriets afdelingschef, Lars Haagen Pedersen, er manden der forklarer i denne udgave af vores miniserie, som vi kalder: Reformerne der ændrede Danmark.

    28 min
  • Reformerne, der ændrede Danmark 2: Sådan sparede danskerne små 5.000 mia. kroner sammen

    I andet afsnit af vores serie om reformer der ændrede Danmark handler det om pensioner.

    For i 1987 beslutter regeringen og arbejdsmarkedets parter at indføre en obligatorisk pensionsopsparing på det private arbejdsmarked. Det skulle vise sig at blive en større succes end forventet, og opsparingerne har haft en enorm betydning for den danske økonomi. 

    Vært: Morten Olsen
    Medvirkende: Lars Haagen Pedersen

    25 min
  • Reformerne der ændrede Danmark 1: Fra tårnhøj arbejdsløshed til rekordhøj beskæftigelse

    For ca. 40 år siden stod dansk økonomi svagt. Der var høj ledighed, underskud på betalingsbalancen, høje renter og høj offentlig gæld. I dag er dansk økonomi et helt andet sted: Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, betalingsbalancen er i overskud, pensionsformuerne er vokset markant, erhvervslivet er konkurrencedygtigt, og de offentlige budgetter er i balance.

    Reformer og politiske aftaler, der er vedtaget igennem de seneste 35 år har bidraget væsentligt til denne udvikling.

    I fire podcastepisoder fortæller afdelingschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, om de mange reformer, der har formet dansk økonomi siden 80’erne. 

    Første afsnit handler om arbejdsmarkedsreformerne, og hvordan Danmark ændrede tårnhøj arbejdsløshed og ringe konkurrenceevne til rekordhøj beskæftigelse og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

    29 min
  • Sådan DUT’er man kommunerne

    Sådan DUT’er man kommunerne

    Hvert år bliver danske kommuner DUT’et for et væld af forskellige sager. Det samme gælder i øvrigt regionerne.

    Der findes mange forskellige former for DUT. Både almindelig DUT, nul-DUT og mod-DUT.

    Og alt det der med DUT er ret vigtigt for at styre den offentlige økonomi. 

    DUT står for det udvidede totalbalanceprincip. Det handler kort sagt om, at kommuner og regioner får økonomisk kompensation, hvis de bliver pålagt opgaver, der koster dem penge. 

    Den lange historie er lidt mere indviklet, og den får du i den her udgave af  Finansministeriet Forklarer

    24 min
  • Finansministeriets grønne superværktøj

    Hvordan når vi klimamålene og løser klimakrisen?
    Det er spørgsmål, som regeringer verden over stiller sig selv. 

    Et af svarene kan være en dansk regnemodel, som Finansministeriet tog i brug her i foråret. GrønReform hedder den, og med den kan man beregne klima- og miljøeffekter af vores økonomiske politik. 

    Det er den første af sin art i verden, og den er allerede efterspurgt i mange andre lande.
     
    Vært: Morten Olsen

    Medvirkende: Sebastian Eske Hansen, specialkonsulent i Finansministeriet og Jonas Serup Weber, fuldmægtig i Finansministeriet.


    27 min
  • Arbejder vi danskere mindre?

    Danskernes gennemsnitlige arbejdstid er dalet, men hvorfor er den det, og hvad betyder det for samfundsøkonomien?  

    I Finansministeriet Forklarer analyserer økonom Sandru Surendran danskernes arbejdstid igennem de seneste 60 år og giver nogle bud på, hvorfor den gennemsnitlige arbejdstid er faldet. 

    Vi ser også på, hvad det koster, hvis man sænker den ugentlige arbejdstid til 32 timer.

    24 min

About Finansministeriet Forklarer

From the publisher's feed

Finansministeriet Forklarer


Bruttonationalprodukt, substitutionselasticitet, ginikoefficient.


Der findes mange lange og svære ord i økonomi og en hel masse…