Hjælper vi på den rigtige måde, når vi hjælper?
Kun 45% af danskerne har en opfattelse af, at udviklingsbistand hjælper. Og de fleste har en holdning til, om vi giver for meget, for lidt eller lige tilpas til de fattigste lande. Men hvad er fakta og myter om udviklingsbistand og nødhjælp? Risikerer midlerne at havne i de forkerte hænder? Og nytter det overhovedet at købe en ged i julegave eller få et sponsorbarn?
Mary diskuterer nødhjælp og udviklingsbistand med sine gæster, der denne gang er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen, og journalist med speciale i vækst i afrikanske lande Hugo Gaarden.