Endelig, endelig blev min debutroman ‘Mord på landsholdet’ anmeldt i Medianos fodboldpodcast ‘Bold og Bøger’ med journalisterne Sebastian Stanbury og Martin Davidsen. Hør Sebastian Stanbury anbefale bogen, selvom han egentlig ikke synes, den er god. Og hør min reaktion på anmeldelsen. Der er til sidst i episoden en ting, jeg ikke kan komme i tanke om. Den er jeg kommet på nu. Det er, at Sebastian Stanbury nævner, at det tydeligt fremgår af min bog, at jeg har en stor kærlighed til Portugal og Lissabon. Det har jeg faktisk ikke, men det glæder mig at han oplever det sådan. For så har jeg da lavet en god research. Forlaget Forum betalte faktisk for at jeg kunne rejse til Lissabon i nogle dage for at researche. Jeg er superglad for at bogen nu er blevet omtalt i Bold og Bøger. Tusind tak til Sebastian og Martin.
[email protected] Tak til Swann Studio