Psyken

Fødselsdepression: Når drømmen om familieliv ender i hovedpine


Listen Later

Birk og Liva er lige blevet forældre, men under Birks overflade bygger noget sig op, som han ikke selv har ord for: en fødselsdepression, der langsomt æder hans overskud. Uroen, tankemylderet og den efterhånden velkendte hovedpine bliver hver dag lidt sværere at skjule.

En helt almindelig eftermiddag alene med sin datter bliver den sidste dråbe. Kort efter ender han på hospitalet med den hovedpine, han længe har ignoreret, og dér begynder det at gå op for ham, hvor langt ude han egentlig er.

Psyken er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom. Gennem personlige fortællinger hjælper jeg dig med at forstå, hvordan det er, når psyken gør ondt. Lad os sammen blive klogere på hjernens komplekse kringelkroge. Fortællingerne i Psyken er fiktive, men er udarbejdet på baggrund af virkelige eksempler, journalistisk research - og er gennemgået af relevante fagpersoner.

Hvis du selv har brug for hjælp til at håndtere noget, der er svært, kan du kontakte psykiatrifonden.dk - Du kan både ringe, chatte og skrive til deres anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hver dag, året rundt.

Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Alina Koch
Faktatjekker er psykiater og professor Bjørn Ebdrup
Dorte Palle er Psyken
René Slott står for lyddesign og mix
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

PsykenBy RAKKERPAK