Tænker du indimellem over at noget, du har købt eller måske fået i gave, er lige rigeligt pakket ind i plastik? I Formiddag på 4'eren kaster Louise og Knud et blik på det plastik, der virker totalt overflødigt - og spørger en ekspert hvad vi som forbrugere kan gøre ved det. De runder også historien om Hans Ø, som nu er blevet delt mellem Canada og Danmark, men hvorfor skal vi overhovedet interessere os for den? Og så skal Louise for første gang i Formiddagen have testet sine geografi-kundskaber, når der skal leges "Hvor' du fra".
www.dr.dk/formiddag