Har du ting i dit liv, du fortryder? Noget, du nogle gange stopper op og ville ønske, du havde gjort anderledes? Så velkommen til menneskeheden. Vi har alle ting, vi fortryder, og sidste år læste jeg en bog, der gav mig en helt ny forståelse af fortrydelse. Bogen er skrevet af Dan Pink og hedder “The Power of Regret. How looking backward moves us forward.”.

Her deler jeg, hvad jeg lærte af at læse bogen og også lærte af jer derude, da jeg spurgte jer om fortrydelse. Jeg kommer bla. ind på:

Du kan lytte til episoden her som podcast, eller du kan læse blogindlægget herunder, hvis du hellere vil læse.

Det at holde fast i de ting, vi fortryder, harmonerer ikke så godt med positiv psykologi og nyere selvhjælps- og terapeutiske metoder, som ofte handler om at se fremad, stoppe grublen over fortiden, lade være med at vende blikke indad og i det hele taget ikke dvæle ved følelser. De negative følelser især er blevet sat i skammekrogen. I værste fald er det spild af tid at tænke over fortiden. I værste fald kan vi blive syge af det.

Der kan siges meget godt om at ignorere negative følelser eller dyrke positive tanker, frem for negative, og også om at være i nu’et, frem for at dvæle ved fortiden. Men hvor fortrydelse ofte kan føles ubehagelig, så er det ikke en negativ følelse i sig selv. Følelser er som sådan hverken positive eller negative. De er, som de er, og de er naturlige: glæde, vrede, sorg, frygt… Følelser kommer og går, så længe vi er i live.

Det er vores måde at håndtere følelser på og vores måde at vurdere dem som ønskelige eller uønskede, der kan give os en oplevelse af, at visse følelser er negative.

Især fortrydelse er ikke en populær følelse. “Jeg fortryder ingenting“, hører vi andre og måske os selv sige. Og det kan måske også være en god indstilling. Men nogle gange er det bare sådan, at vi fortryder noget. Ting, vi ville ønske, vi ikke havde gjort; Eller som vi omvendt fortryder, vi ikke gjorde.

Hvis man skulle definere fortrydelse rent psykologisk, kunne det være som følger:

Fortrydelse er en ubehagelig følelse, der er forbundet med noget, vi har gjort eller ikke har gjort, som medfører omstændigheder, som vi ville ønske, var anderles. (Kilde: Dan Pink),

Fortrydelse handler om de ting, vi ville ønske, vi kunne tage tilbage. Øjeblikke, vi ville ønske, vi kunne gøre om igen. Det kan være små fortrydelser, der hurtigt forsvinder igen, men de store kan være livslange. Det er når, vi siger til os selv:

“Hvis bare jeg havde gjort det, da jeg havde chancen.”

“Hvis bare jeg ikke havde sagt noget.”

“Hvis bare jeg havde holdt kontakten ved lige.”

Fortydelse handler om de ting, vi føler, vi kunne have gjort anderledes. På den måde er fortrydelse anderledes end vrede over andres handlinger, som vi ikke kan styre. Fortrydelse er også noget andet end sorg over det, vi har mistet, som vi ikke havde mulighed for at beholde.

Som jeg nævner ovenfor, er fortrydelse ikke en negativ følelse i sig selv, om end den kan være ubehagelig at mærke. Fortrydelse kan være en sund og hjælpsom følelse, men kun når vi mærker den i den rette mængde. En tilpas mængde fortrydelse beskytter os mod at begå lignende fejl i fremtiden, og fortrydelse øger vores motivation for at gøre os mere umage en anden gang.

Fortrydelse og svære følelser i det hele taget kan ses som bølger på havet. Vi kan drukne i dem, hvis vi ikke ved, hvordan vi skal svømme. Når vi lærer at navigere i fortrydelse, så kan vi til gengæld bruge fortrydelsen som fremdrift til at forandre vores liv til det bedre.

Evnen til fortrydelse er ikke medfødt, og vi udvikler den typisk omkring 5-7 års-alderen. I virkeligheden er fortrydelse en avanceret proces, hvor vi både bevæger os mentalt tilbage i tiden og så frem i tiden igen, hvor vi fortæller os selv en historie om, hvad der kunne have været anderledes.

Alle følelser tjener en funktion, og evnen til fortrydelse er også vigtig. Når vi har evnen til at fortryde noget, betyder det, at vi:

Vi skal ikke dvæle med de ting, vi fortryder hele tiden, men vi skal heller ikke ignorere dem. De kan lære os vigtige ting. Som du kan læse nedenunder, fortryder jeg fx., at jeg var så ked af min krop som ung. Det betyder til gengæld, at jeg sætter pris på den nu, for jeg ved at om 20 år, vil jeg igen fortryde den samme ting, hvis jeg ikke lærer at påskønne min krop, som den er i alle aldre.

Dan Pink og hans team har de seneste år samlet mere end 18.000 fortrydelser ind fra hele verden i The World Regret Survey. Dette er den største dataindsamling om fortrydelse nogensinde, og på baggrund af de data har de identificeret 4 kernefortrydelser. Her kommer en kort opsummering.

Forundation regrets kan oversættes til fortrydelser om at skabe et fundament. Denne type fortrydelse handler om at gøre ting til daglig, der skaber grundlag for et godt liv som fx. et godt helbred eller en stabil økonomi. Denne type fortrydelse handler om, at vi på kort sigt overvurderer nydelse, komfort, spænding eller andet, men vi til gengæld undervurderer de langsigtede konsekvenser.

Eksempler kan være at bruge penge versus at spare dem op, at dyrke motion og passe på helbredet vs. at spise og drikke for meget år efter år. Denne type fortrydelser får os tit til at sige: “Jeg ville ønske, jeg havde taget slæbet og gjort det, der var svært“.

Moral regrets er handlinger, hvor vi har gjort andre ondt, og at vi har handlet mod vores moral, selvom vi vidste, hvad der var det rigtige at gøre. Det kan være svigt, snyd, bedrag, utroskab, tyveri, løgn eller mobning af andre, enten mens vi var børn eller voksne. Moralsk fortrydelse kan især plage os, fordi vores handlinger er gået ud over andre mennesker.

Connection regrets handler om vores relationer til andre og om fortrydelse i forhold til vores forbindelse eller mangel på samme til andre. Der kan være et overlap til moralske relationer, men her handler det mere om relationer, der er gledet ud, stoppet brat eller er gået i stykker. Det kan være relationer til venner, mellem forældre og børn, søskende eller andre betydningsfulde relationer.

Boldness regrets er fortrydelse om ting, vi ikke har gjort eller sagt på grund af manglende mod. Det kan være, vi ikke turde springe ud i noget nyt og ukendt, noget vi ikke turde sige til nogen, noget vi ikke turde forsøge at opnå eller opleve, noget vi var for generte eller tilbageholdende til at gøre eller måske, at vi lod os begrænse af andres holdninger.

En anden god bog om fortrydelse er Bronnie Ware’s De 5 ting døende fortryder mest, og her fortæller hun om sit arbejde på et hospice, hvor hun lytter til de døendes fortrydelser. De 5 gennemgående fortrydelser var følgende:

(Kilde: Bronnieware.com)

Det viser sig, at fortrydelse er en alment menneskelig ting, og vi fortryder ofte de samme ting. På den måde kan vi lære af hinanden, og vi kan også bruge hinandens fortrydelser til at kigge på vores eget liv. På den måde kan vi vurdere, om der er noget, vi skal gøre anderledes, så vi ikke selv ender med at fortryde noget lignende selv.

For et par uger siden skrev jeg ud på Instagram, og jeg spurgte jer, hvad I fortryder. Det væltede ind med fortrydelser især i de beskeder, man kunne sende mig direkte. Jeg modtog på en enkelt dag over 100 fortrydelser, og du kan læse de fleste herunder.

Jeg tror, det hjælper at have modet til at sige, hvad vi fortryder. Især når vi formår at kigge på os selv, og det, vi fortryder, med milde øjne. For nylig hørte jeg forfatter Jesper Stein i podcasten “Den Største Kamel” sige, at den største kamel, han har måttet sluge var, at han ikke altid lever op til sine egne idealer om, hvordan han gerne vil være som menneske. Den kamel tror jeg, vi alle bliver nødt til at sluge, men det kan være en svær erkendelse.

Det er bevægende at læse så mange store fortrydelser. Jeg håber, du vil sende varme tanker til alle på listen, og jeg håber også, du vil se på dig selv og dine egne fortrydelser med milde øjne. Jeg er glad for, at I ville dele. Her er en liste over 100 ting, I derude fortryder (ikke alle er med):

Ovenstående er ikke en repræsentativ liste over, hvad folk bredt set fortryder. Det er fx. næsten kun kvinder, der har svaret (og når man spørger dem, man har ved hånden i en undersøgelse, kaldes det: a sample of convenience). Desuden deler folk ikke nødvendigvis de dybeste fortrydelser i en hurtig undersøgelse på et socialt medie.

Det var det nemmeste for mig at gøre, men du skal vide, at hvis du sidder med nogle helt andre fortrydelser end ovenstående, så er der uden tvivl folk derude, der har samme fortrydelse.

Det var interessant at lave min egen liste over ting, jeg fortryder. Det gik op for mig, at der er ting i mit liv, jeg er ked af, men jeg kan ikke rigtigt fortryde dem, for jeg har gjort det, jeg kunne i situationen. Fx. en relation der er gledet ud efter mange års envejsansvar fra min side.

Det blev også klart for mig, at selvom der selvfølgeligt er ting, jeg ikke nævner her, så er det faktisk ikke ret mange vigtige fortrydelser, der ikke står her. Jeg har ikke svært ved at indrømme, hvad jeg fortryder, og de ting, jeg har undladt at nævne er af hensyn til andre. Jeg tror, det er fordi, jeg ikke skammer mig meget længere. Jeg ved, jeg er menneske, og jeg er hverken værre eller bedre end de fleste andre.

Noget andet er, at jeg har lært at råde bod på mine fejl, så derfor har jeg heller ikke en stor rest af skam og skyld hængende, men det havde jeg tidligere, og på det tidspunkt ville jeg aldrig have kunne dele mine fortrydelser så åbent.

Her er et udpluk fra min liste:

Jeg kan anbefale dig at lave en liste over fortrydelser, men kun hvis du kan se på dig selv med milde øjne, så du kan se på dine fortrydelser på en konstruktiv måde. Det får du hjælp til herunder.

Det kan være fristende at flygte fra følelser af fortrydelser, og ofte vil vi gerne bevæge os hurtigt videre til en bedre følelse, der ikke er så svær at være i. Derfor vil mange af os helst fokusere på det positive, tænke på fordelene ved en erfaring og på, hvad der kunne være værre.

Alt det har sin plads, men det er også vigtigt simplethen at erkende, at der er ting, vi fortryder. Det handler om at sætte ord på svære og ubehagelige følelser, og det er en kunst, som mange af os ikke har lært fra barnsben. Når vi kender os selv, og vi kan mærke alle følelser, har vi langt mere kontrol over vores liv og handlinger fra øjeblik til øjeblik.

Som Carl Gustav Jung sagde:

Til du gør det ubevidste bevidst, vil det styre dit liv og blive din skæbne.

Det betyder også, at hvis vi undertrykker fortrydelse, vrede, sorg og andre svære følelser, kommer de til at ligge under overfladen af sindet. På den måde når vi ikke at fordøje de ting, vi har oplevet, og svære følelser kan med tiden lagre sig. Det kan blive til et stærkt ubehag, som kan drive vores adfærd på en måde, vi ikke ønsker. Og derudover kan det resultere i, at vi ganske enkelt er ude af kontakt med os selv.

Pennebaker og Smyth har skrevet bogen Opening Up by Writing it Down, hvor de dykker ned i, hvilke positive effekter det har at skrive svære følelser og oplevelser ned. De peger på, at det kan medføre umiddelbar lettelse og positive følelser, men det kan også give:

Det handler ganske enkelt om at bekende os til papiret, og det kan i sig selv, hjælpe os. Det er en god nyhed, fordi mange af os ikke umiddelbart har lyst til at bekende alle vores fortydelser til andre mennesker.

Hvis du skriver om de ting, du fortryder, så skal du huske, at det skal være afstemt. Det er godt at være ærlig, men det gavner ikke at svælge i fortrydelse og et negativt syn på dig selv og din fortid. Du kan se på dig selv med ærlige øjne, men de skal også være kærlige øjne. Jeg beskriver mere om det i nedenstående 3 trin, hvor self compassion (medfølelse og venlighed overfor dig selv) spiller en vigtig rolle.

Mange af os er bange for, at folk vil dømme os, hvis vi fortæller om vores fejl og de ting, vi fortryder. Og det er en balance. Forskning peger på, at hvis vi deler for meget, eller vi er for kalkulerende og deler for lidt, er det ikke noget, der fremmer nærhed. Til gengæld vil en passende mængde selvafsløring af vores fejl øge andre menneskers tillid til os.

Vi lever i en interessant tid, hvor mange deler meget personligt indhold på sociale medier. Det er dog stadig stærkt filtreret og ikke altid passende. Oversharing enten i det virkelige liv eller på sociale medier hjælper ikke nogen. Omvendt mangler mange ægte nære relationer og endda bare en enkelt ven, de kan betro sig til, men det er en vigtig ting at have og det at betro os til nogen (eller til papiret) gavner os.

Her følger 3 trin, du kan bruge til at komme videre med de ting, du fortryder, så du kan bruge dem som en positive kraft i dit liv. (De 3 trin er en kort gengivelse af Dan Pinks 3 trin til at håndtere fortrydelse).

Dette trin er beskrevet i afsnittet ovenfor. Det går ud på, at du ærligt erkender hvilke ting, du fortryder, og hvorfor du fortryder dem. Det behøver ikke være en komplet liste. Dernæst kan du sige den eller de ting, du fortryder højt til en anden. Alternativt kan du begynde med at skrive dem ned for dig selv på papir. Dette trin handler især om at lave en ærlig selvransagelse, droppe undskyldningerne og erkende, at der er ting, vi fortryder.

Dette trin handler om at lade være med at fordømme os selv for vores fejl. Det gør vi ofte, og det får os paradoksalt nok til at sidde fast. Vi har brug for self compassion og at se på os selv med milde øjne. Det handler om at have forståelse for, at du er et menneske som alle andre, og at du er god nok, som du er – også selvom du har gjort ting, du fortryder. Måske sørger du over de ting, du fortryder eller er vred på dig selv, og her er det også vigtigt at kunne bakke dig selv op, som du selv ville gøre med en god ven.

I dette skridt er du klar til at se på din fortrydelse fra et lidt større perspektiv. Måske kan det hjælpe dig, at du forestiller dig, at du er 20 år længere fremme i tiden. Hvad kan du se derfra? Er der ting, du kan gøre eller rette op på nu, som du vil fortryde, du ikke gjorde om 20 år?

Du kan også se dig selv og situationen udefra ved at forestille dig, du var en anden. Hvis en anden person sad med samme fortrydelse, hvad ville du så råde vedkommende til? Er der noget, du kan gøre, eller er der noget, du skal holde op med at gøre?

I dette sidste trin skal der ofte handling på. Måske skal du sige undskyld eller gøre noget godt igen på anden vis. Måske skal du ændre adfærd. Måske skal du gøre noget nu, du ikke turde tidligere, for at undgå fortrydelse i fremtiden. Måske skal du lære at blive bedre til noget. Måske er der oplevelser, du vil give dig selv, mennesker du vil prioritere eller måske noget helt andet.

Det er ikke alle ting, der kan rettes op på, og der vil måske være fortrydelser, du bærer med dig resten af livet. I det tilfælde er det godt at være villig til at tilgive dig selv. Når vi lærer af vores erfaringer og gør ting anderledes fremadrettet, kan vi tilgive os selv vores fejl.

Afslutningvis vil jeg give dig et citat fra den schweiziske psykiater Viktor Frankl, som skrev:

Når vi ikke længere kan ændre en situation, må vi ændre os selv.

Indlægget Fortrydelse: en negativ følelse med positive virkninger + 100 ting I fortryder blev vist første gang den Psykolog Birgitte Sølvstein.