Afsnittet der ikke sætter punktum, men blot komma i denne serie. Jeg fortæller om hvor ensomt og opløftende det har været, at udgive podcastserien. Og om hvordan jeg endnu en gang har lært, at det man frygter allermest, kan være det allerbedste at gøre.

Jeg løfter også sløret for, hvad min plan er herfra i rejsen mod de to streger.

I´ll be back med flere afsnit - men indtil da, så tusind tak fordi du har lyttet med, og husk at trykke "følg", så får du notifikation når det/de nye afsnit er ude.

Må forårssolen skinne på dig!

❤️ Roxie