Man plejer at kalde det den sorgløse ungdom, men det er ikke det, vi ser i dag. De unge er enormt stressede og angste, mens de har udsigt til et lagt arbejdsliv, hvor sygemeldinger på grund af stress og ikke-bæredygtige arbejdsmiljøer ser ud til at være normalen – i hvert fald, hvis de kigger til deres forældre.

Der er opstået en bevægelse, hvor yngre mennesker vil arbejde mindre, de vil downsize og leve mere bæredygtigt. De vil ikke have mere økonomisk vækst, men de vil have mere fritid. De vil have deleøkonomi i stedet for en stor bil. De finder sig ikke i hvad som helst på arbejdspladsen, og de siger op uden nødvendigvis at have noget andet på hånden.

Der lurer et oprør, for de unge gider ikke at fortsætte den levestil, som deres forældre har levet. Samtidig er vi et erhvervsliv, som akut mangler arbejdskraft. Virksomheder må sige nej til arbejdsopgaver og holde lukket, fordi der ikke er personale nok. Fra et erhvervsperspektiv melder sig selvfølgelig spørgsmålet; hvilke konsekvenser får det for vores erhvervsliv, når de unge vil arbejde mindre?