29-årige Tyre Nichols bliver sparket, slået og holdt fast af fem betjente. Han er blevet stoppet i sin bil på vej hjem en aften i Memphis, USA. Tre dage senere dør han af sine kvæstelser. Videomateriale, der viser anholdelsen, er blevet offentliggjort og har genantændt debatten om politivold og racisme i USA.
Advarsel: Voldsomme lydklip fra videoen af anholdelsen.
Medvirkende:
Anne Alling, dansk journalist i USA, der var tilstede i Memphis, da anholdelsesvideoen blev offentliggjort.
Vært: David Trads.