Harald Voetmann kan ikke længere læse op af sin bog om faderens død på Holbæk Sygehus og den egyptiske solguds rejse gennem natten.
Døden er blevet til underholdning for digteren. Han får kvalme.
Men i denne uges udgave af Poesibogen gør han det alligevel en sidste gang; dykker ned i slim, kropsdele og iltmaskiner for at tale om poesiens væsen, der ifølge Voetmann ikke har ændret sig siden de romerske digtere, som han selv lever med og oversætter.
Det bliver til en samtale om flugten ind i bøgerne, da moderen dør fra sønnen, svimlende smalle historiske romaner, ensomhed og et dystert menneskesyn, der måske, måske ikke, er under opblødning.

See omnystudio.com/listener for privacy information.