Michael Strunge og F.P. Jac sidder i forældrenes lejlighed i Hvidovre i 1978. Poul Borum er også med og foreslår selskabet at uddele point fra 1 5 til de kommende debutanters digtsamlinger, der profetisk indvarsler firsernes sorte, poetiske triumflokomotiv. 

Med ved bordet sidder desuden den kun 15-årige, følsomme Frederiksberg-knægt Henrik S. Holck hvis kommende digtsamling, Vi må være som alt sprænger pointskalaen under oplæsning af flere digte.

Men hvor Strunge og Jac foldede drømmenes faner ud gled Henrik S. Holck ud i glemslen som det fortabte geni, der spillede på alle strenge polyfont; han kom ind på kunstakademiet, hans grundlagde et legendarisk punkband og røg buler af hash. Men hvorfor tørrede skriften ud? 

I denne uges udgave af Poesibogen fortæller Henrik S. Holck om poesien, punken og om at føle sig forfulgt af et parnas, der absolut ville have ham til at passe ind.

Og så læser han op af digtene, der sprængte skalaen.     

See omnystudio.com/listener for privacy information.