Hjertemodig

I afsnittet her besvarer jeg nogle af de spørgsmål og kommentarer jeg har fået. :-)

Du kan skrive til mig i en instagram besked eller til min mail. [email protected]

I afsnittet her deler jeg lidt om hvad bagsiden ved ikke at ville svigte har været - og jeg deler lidt om hvad jeg har sagt til mine egne børn om det at jeg ikke har kontakt til min mor. - Tak fordi du lytter med. Du kan skrive til mig på instagram eller på mail: [email protected].  

Det her bliver et afsnit hvor jeg lige kigger lidt tilbage og får delt lidt refleksion og lidt sammenhænge med jer i forhold til hvordan mit traume med at blive udsat for manipulation og overgreb det blev reaktiveret og hvordan den her beskytter trang jeg havde som barn også ubevidst drev mig til at råbe op igen.... 

Du kan kontakte lev uden vold: 1888 Eller alkohollinjen: 80200500 hvis du eller nogen du er pårørende til, er udsat for eller lever med vild eller et alkoholmisbrug. 

OBS: Afsnittet indeholder samtale om 1 seksuelt overgreb og selvmord. 

Mange har igennem årene spurgt til om jeg ikke ville dele min opvækst, men jeg har aldrig rigtig følt at den kunne være så interessent at fortælle om. - Det har nok været fordi jeg ikke har følt at jeg var klar til det. Men nu deler jeg den. Jeg håber i tager godt imod det og at det på en eller anden måde kan være med til at bidrage til jer derude. :-) Til jer der gerne vil skrive til mig, i kan skrive til [email protected]. Afsnittet varer som noget nyt 1 time. - Og det er personligt hele vejen igennem. :-)

Afsnittet her er et rigtig hjerte afsnit. Jeg taler fra hjertet og jeg håber du kan lide det. :-) 

2024:  Vær opmærksom på, at jeg ikke har samtaler eller forløb.🩷 Du kan heller ikke tilmelde dig mit nyhedsbrev. Men du kan fortsat følge mig på Instagram. ☺️
Og du kan stille spørgsmål under det lille opslag, inde på profilen.🌸

Her de spørgsmål jeg helt kort besvarer:

Hvordan får jeg min 4-årige til at smage på maden?
Hvem bestemmer sengetider når mit barn 11 år, mit barn eller mig?
Jeg har ofte dårlig samvittighed selvom min søn max er i institutionen i 5-6 timer?
Mener du at en 4 årig selv kan mærke om vejret kræver en jakke…
Jeg har en baby på 10 måneder hvordan undgår jeg at hun går i mine ting?
Hvad er dit bedste råd til fremme et godt søskendeforhold.
Hvordan får man det til at fungerer som kærestepar hvis man har utrolig forskellige tilgange til børn?
Hvordan håndterer jeg bedst mit barn på snart 4 år der bliver rigtig ked af det ved aflevering i børnehaven.
 

2024:  Vær opmærksom på, at jeg ikke har samtaler eller forløb.🩷 Du kan heller ikke tilmelde dig mit nyhedsbrev. Men du kan fortsat følge mig på Instagram. ☺️
Og du kan stille spørgsmål under det lille opslag, inde på profilen.🌸

https://hjertemodig.dk/
https://hjertemodig.dk/familieraadgivning/

Vi har en datter på næsten 5 år. Hun er en skøn, glad pide der trives virkelig godt. Men nu er hun begyndt at slå og blive sur. Hun har aldrig været i selvstændigheds fasen, så det er måske lidt sent. Hvis det er dét der kommer nu. Men vi kan også godt navigere i, at hun reagerer ved at slå og sparke engang imellem, det vi ikke rigtig kan håndtere er, når hun spytter på os. Og hun ikke vil stoppe igen. Vi kan ikke rigtig sige som vi plejer: nu sidder jeg her og venter til du er klar igen, vil trøstes, eller vil have en krammer eller noget i den dur fordi vi bliver overspyttet på imens. Og hvis vi siger, at vi ikke kan lide at blive spytte på, spørger hende hvorfor hun gør det, beder hende om at lade være eller andet, så har hun ingen svar på det. Ofte griner hun og løber frem og tilbage. Hun gør det både når hun er sur og når hun bliver for glad/vild. Den anden dag gjorde hun det på sin veninde og pigens mor i garderoben i børnehaven. Jeg blev max presset fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op. Så holdte jeg hende i armen, men det er langt over min egen grænse og hun står så bare og spytter på mig og griner imens. Da moderen og barnet var gået, blev hun ved med at løbe frem og tilbage gennem børnehaven og ville ikke have sko og jakke på. Efter måske 15 til 20 helt ustyrlige minutter, hvor jeg virkelig var blevet både flov og rådvild og følte mig utilstrækkelig fordi ingen afledninger virkede længere, måtte jeg bære hende hele vejen ud i bilen med alle ting under armen, mens hun bare slog, sparkede og spyttede mig i ansigtet hele vejen. Hun blev ved med at grine, mens hun lavede alt det her ballade. Det fik mig til at føle, at det slet ikke kunne sive ind, at jeg mente det alvorligt.
Hvad gør vi når hun spytter? Vi kan jo heller ikke holde hende og det ville se fjollet ud, hvis vi bare løb hurtigere end hende. 😜 Vi forsøger altid meget med afledninger, men det er som om, hun er ved at være lidt for stor til at "hoppe på det."
Der er ikke sket nogle store ting i hendes liv, som vi ved af. (død, flytning, skilsmisse osv.)

2024:  Vær opmærksom på, at jeg ikke har samtaler eller forløb.🩷 Du kan heller ikke tilmelde dig mit nyhedsbrev. Men du kan fortsat følge mig på Instagram. ☺️
Og du kan stille spørgsmål under det lille opslag, inde på profilen.🌸

https://hjertemodig.dk/familieraadgivning/
https://hjertemodig.dk/

Hej med dig
Jeg bliver simpelthen nød til at skrive og dele mine følelser, hvis du ikke vil svare er det helt okay!
Det er sådan at sidste år siger min dreng til jul (lige blevet 9 år) at han tror Nissen er mig. Han bliver ved og ved og til sidst siger jeg; ja det er mig- inden jeg nåede at stoppe mig selv.
Han braste fuldstændig i gråd- jeg knuste hans julehjerte i tusind stykker. Jeg begyndte selv at græde og sagde jeg jo aldrig kunne finde på at gøre ham ked af det med vilje. Jeg blev fuldstædig selv ulykkelig og på en eller anden måde prøvede jeg at lime hjertet sammen igen. Jeg fik ham måske til at tro igen.
Nu er det et år siden, vi skulle pynte op i dag og han er bare helt trist, siger han ikke er i julestemning, fordi han ikke kan glemme det jeg sagde sidste år. Han er ked af det og ved ikke hvad han skal føle - han siger han ingen juleglæde har og at det føles anderledes.
Jeg er så knust og ødelagt! Det smerter helt vanvittigt inde i mit hjerte og jeg kunne græde tusinde tårer- jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre, han søger stadig svar, men jeg ved ikke hvilket jeg skal give - er så bange for at sårer ham igen og vil ønske jeg aldrig nogensinde havde sagt noget! Jeg er stemplet med følelsen af verdens værste mor 😭😭😭💔💔💔💔
De bedste hilsner en fortvivlet og knust mor der elsker sin søn ubeskriveligt!

2024:  Vær opmærksom på, at jeg ikke har samtaler eller forløb.🩷 Du kan heller ikke tilmelde dig mit nyhedsbrev. Men du kan fortsat følge mig på Instagram. ☺️
Og du kan stille spørgsmål under det lille opslag, inde på profilen.🌸

https://hjertemodig.dk/nyhedsbrev/

Kære Karna,

Vi har fået dig anbefalet af et vennepar og vi har tidlige søgt råd andets steds fra, men vi har ikke oplevet nogen positiv effekt. 

Vi er en familie på 4 hvor vi har vores søn på snart 3 år og en lillebror på 2 måneder. Marius som er vores store dreng, gik for 4 måneder siden i vuggestue fordi vi skulle flytte, og for at undgå et skift så besluttede vi at passe ham hjemme indtil han skal starte i børnehave.

Marius har altid været et meget stædigt barn, og det er selvfølgelig dejligt at han holder fast i sig selv, men jeg synes nu også at den her selvstændighedsalder den trækker tænder ud. 

Har du nogle ideer til hvad vi kan gøre når han f.eks kaster med legetøjet, stikker af, slår eller nægter at få en ren ble på eller at tage sit tøj af. Når han nægter så kommer jeg til kort, og vi har forsøgt os med time out på værelset, så han kan tænke over tingene, men han fortsætter med at have den samme adfærd og nogle gange så gør han noget han ikke må, og så løber han på værelset og venter, hvorefter vi så har sagt til ham at vi ikke kan lege sammen, og så må han vente til han er klar, altså f.eks. har ryddet det legetøj op som han har kastet. Vi er ikke forældre der skælder ud og vi undgår så vidt muligt at sige nej, og så forsøger vi i stedet at være kortfattede og generelt ret faste i vores grænsesætning. Jeg synes vi er kommet til kort og vi kunne godt tænke os at høre dit take på situationen. 

2024:  Vær opmærksom på, at jeg ikke har samtaler eller forløb.🩷 Du kan heller ikke tilmelde dig mit nyhedsbrev. Men du kan fortsat følge mig på Instagram. ☺️
Og du kan stille spørgsmål under det lille opslag, inde på profilen.🌸

https://hjertemodig.dk/
https://hjertemodig.dk/nyhedsbrev/

Hej Karna

Tak for alle dine gode input i din podcast og på din profil. 

Vi er forældre til en Malthe på lidt over 14 måneder. Han er startet i vuggestue for nogle måneder siden. Det virker som om han trives dernede, han er i hvert fald glad når vi afleverer ham. 

Vi blev for en uge siden kaldt til samtale i vuggestuen, fordi de var bekymrede for Malthes motorik. Han forsøger bl.a. ikke, at hive sig selv op når han ligger på puslebordet og de mente heller ikke at han viste tegn på, at han gerne ville kravle, eller rejse sig, når han møvede sig rundt på gulvet. De mente ikke at han motorisk udviklede sig helt som han skulle.

Malthe har altid været en dreng der er meget nysgerrig og observerende dreng, han er glad og trives fint derhjemme, han har aldrig været så motiveret for at kravle, så han møver sig mere frem. Vi har egentlig ikke selv tænkt det som et problem, men vi bliver selvfølgelig bekymrede når pædagogerne er bekymrede for hans motoriske udvikling. 

Vi ved heller ikke om det at han måske ikke lærer at kravle vil komme til at have en betydning for hans motoriske udvikling, eller hvorvidt det på et senere tidspunkt kan give ham læsevanskeligheder eller andre indlæringsvanskeligheder hvis han ikke lære at kravle, det har vi et sted. 

Pædagogerne de anbefalede at vi fik en tid hos lægen, så det har vi booket, vi mener ikke selv at der er grund til bekymring, men vi bliver alligevel i tvivl når vuggestuen siger som de gør, for måske er der noget vi har overset. Er der noget vi kan gøre for at hjælpe Malthe?