Help Marketing

HM258: Sådan sælger Dinero med content marketing

10.09.2019 - By Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholderPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Content marketing der sælger. Hvordan anvender man content marketing til at hjælpe sine kunder, skabe kvalificeret leads og på sigt sælge?

I ugens afsnit kan du høre, hvordan virksomheden Dinero anvender content marketing til både at supportere potentielle og eksisterende brugere for herigennem at skabe salg.

Ugens gæst: Patrick Teglstrup Rasmussen 

Ugens gæst er Patrick Teglstrup Rasmussen, som til dagligt er CMO hos Dinero. Hos Dinero leder Patrick en marketingafdeling på omtrent otte personer bestående af journalister, grafikere mm. I afdelingen håndterer de alt fra content marketing til UX.

Hvis du vil høre mere til Patrick eller har spørgsmål, så skal du være velkommen til at følge ham på LinkedIn eller Twitter.

Content marketing der supporterer brugerne

Dinero er et regnskabsprogram for iværksættere, hvis formål er at gøre processen så simpel, at brugerne ikke behøver regnskabsmæssig viden, revisor eller bogholder for at lave deres regnskab.

For at gøre det muligt, anvender Dinero content marketing som en hjørnesten i deres marketing strategi. Fokusset for deres content marketing er at supportere potentielle og eksisterende kunder for herigennem at skabe salg.

Dinero udbydes både som gratis- og betalingsudgave, og marketingafdelingen har derfor både fokus på at skaffe nye brugere, samt at få brugerne fra gratisudgaven over på betalingsudgaven.

Indholdsstrategi med brugerne i fokus

Dineros content marketing er i høj grad bygget op omkring de henvendelser, som de får fra deres brugere, hvilket de har valgt at bygge et supportunivers op omkring.

Som hovedregel forsøger de ikke at have for mange supportartikler, og de opdeler derfor deres brugerhenvendelser i tre kategorier:

* Hyppige henvendelser som kræver ændringer i selve produktet, så brugerne ikke behøver en supportartikel.

* Individuelle problemstillinger der er så specifikke, at en generel supportartikel ikke vil skabe værdi.

* Generelle henvendelser der skal laves supportartikler omkring.

Patrick fortæller desuden, at de også bruger en kombination af erfaring og data til at afgøre, hvad der giver mening at producere content omkring.

For eksempel ved de, at artikler såsom ”6 tips til iværksætteren” ikke performer særlig godt, men hvis de derimod laver et stykke content omkring en ny funktion, som de har tilføjet på baggrund af brugerhenvendelser, så får de overvældende god feedback.

Hertil bruger de desuden tjenesten Storybase, som gør det muligt at finde nye ideer til content marketing, der sælger.

Content marketing funnel

Dinero bruger en lang række digitale kanaler til at distribuere deres content. Faktisk forsøger de at udnytte alle de digitale kanaler, da de netop er målbare, heriblandt: e-mailmarketing, kampagner på websitet, Adwords, SoMe mm. Kanalerne bruges forskelligt til at ramme brugerne bestemte steder i marketing funnelen.

Dinero har eksempelvis et automatiserede e-mail flow til nye sign-ups, hvis formål er at uddanne nye brugere i programmet, så de synes, det er fedt at bruge. Flowet varer omtrent 4-5 måneder og tilbyder content såsom ”Sådan laver du din første faktura”.

Inde i selve programmet kører Dinero løbende kampagner, hvor brugerne får vist content baseret på en række automatiske triggers. Har en bruger eksempelvis ikke anvendt en bestemt funktion, så kan de få pushet et stykke content omkring den.

En anden trigger er opsat på baggrund af, hvor lang tid siden det er, at en bruger har haft en betalingsprofil. Har en kunde for eksempelvis ikke været betalingsbruger i et år, kan kunden blive tilbudt en kampagnekode. Dinero discounter som princip aldrig deres produkt offentligt,

More episodes from Help Marketing