P1 Debat

Hænderne op eller vi sprayer?

09.21.2023 - By DRPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Adam Dyrvig Tatt bliver stoppet af politiet på vej hen for at hente sine børn fra SFO. Han anklages for at have haft sin telefon i hånden, mens han cykler. Herfra eskalerer det. Han bliver holdt nede af tre betjente. Liggende på maven med låste arme og ben, mens en fjerde betjent sprayer peberspray i øjnene på ham.

Hvad der præcist er gået forud for anholdelsen, ved vi ikke. Vi har kun Adams forklaring, da politiet ikke udtaler sig i verserende sager. Men i dag spørger vi - er det en ok behandling, når man oprindeligt standses for en færdselsforseelse? Er politiets magtanvendelser for hårde eller inden for skiven? Og er deres beføjelser for vide eller lige tilpas?

Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212.

Gæster: Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen, Heino Kegel, formand Politiforbundet, Sebastian Richelsen, tidl. politiassistent, Kbhs Politi, Carolina Magdalene Maier, klummeskribent og fhv. folketingsmedlem, Erbil Kaya, forsvarsadvokat, Cihat Bardak; konsulent og tidl. minister-assistent, Rosa Lund, retsordfører, Enhedslisten og Pia Kjærsgaard, MF, DF.

Vært: Cecilie Lange.

More episodes from P1 Debat