Vi ser nærmere på de kontrakter der blev uddelt i fredags ved deadline for de franchise taggede spillere. Derudover varmer vi op til den kommende collegesæson med et kig på nogle af de mest spændende hold og spillere, og vi kommer desuden med vores tanker om USCs cornerback Adoree' Jackson, i vores ugentlige kig på et 2017-draft prospect.
Programoversigt:
0.50: Muhammad Wilkerson fik lidt overraskende skrevet under på en fem-årig aftale med Jets inden deadline. Vi ser nærmere på aftalen og hvad den kan få af konsekvenser for Jets på både den korte og lange bane.
11.30: Mindre overraskende var det at Broncos nåede til enighed med Von Miller om en seks-årig aftale. Hvor efterlader det mandskabet med de usikkerheder der er på quarterbackpositionen?
23.20: Kicker Justin Tucker fik forlænget sit ophold hos Ravens med fire år før deadline. Men er det overhovedet fair at NFL-holdene bruger franchise tags på billige positioner som kicker, og ikke kun bruger dem på de vigtigste - og dyreste - spillere? Og hvor vigtige er kickers overhovedet i dagens NFL; er det værd at betale de ekstra millioner dollars årligt for at få en kicker der er lidt mere præcis?
35.25: Vi vender blikket fremad mod den kommende collegesæson og kommer med et bud på de ti bedste hold - plus boblere.
54.00: Hvem er favoritterne til at vinde Heisman-trofæet som college footballs bedste spiller i 2016? Vi ser på nogle af de største kandidater.
1.03.10: Hvordan formår hold som Alabama og Ohio State at holde sig i toppen år efter år - og hvad skal der til for at vende bøtten for et hold, der ikke er med i toppen; og vice versa?
1.23.10: Vi retter blikket mod USCs cornerback Adoree' Jackson i vores ugentlige kig på et 2017-draft prospect. Alt-mulig-manden, der både har spillet receiver, running back, returner og cornerback og har forsøgt at kvalificere sig til OL i længdespring, er en fremragende atlet, men hvor godt et prospect er han? Og er han i virkeligheden et bedre prospect som receiver end som cornerback?