Kære lytter, jeg håber, du er blevet klogere på din fantastiske hud. Sæson 1 er færdig, men vi pønser på - hvis stjernerne står rigtigt - måske at lave en sæson 2. Her kunne vi enormt godt bruge din hjælp, for Iben og jeg vil gerne gøre det endnu bedre. Hvad var fedt, hvad kunne vi gøre bedre og hvilke emner, vil du gerne høre mere om? 

Derfor har vi lavet et spørgeskema, som tager max 5 minutter at udfylde og det vil være en kæmpe hjælp, hvis du har lyst til at svare på det. Den feedback er virkelig guld værd og jeg lover, at jeg kommer til at læse alle svarene. 

Du finder spørgeskemaet ved at trykke på dette link:

https://survey.alchemer.com/s3/8327531/Hudl-gens-Bord-s-son-1-slutevaluering

Tusind tak! 

Mvh Benjamin D'Souza 

Podcastredaktør

Videnskab.dk

Vi er glade for solen. Når den endelig kommer frem, skynder vi os ud for at få et strejf af dens stråler, og når sommeren er grå, rejser vi sydpå mod et højere UV-indeks.

Men selvom solen er vigtig for vores sundhed - blandt andet fordi den får os til at danne D-vitamin - er der også en bagside af medaljen.

For hvert år rammes næsten 3000 danskere af modermærkekræft og omkring 45.000 danskere af andre typer hudkræft.

Derfor er det vigtigt at beskytte sig mod solen.

Men hvad er egentlig op og ned, når det gælder solbeskyttelse? Hvordan virker de forskellige slags solcremer, der findes? Forhindrer solcreme kroppen i at lave D-vitamin? Og kan du egentlig beskytte dig selv mod solen på andre måder end ved at smøre din hud med SPF?

Det undersøger journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller i denne uges episode af Hudlægens Bord.

I episoden får de selskab af Hans Christian Wulf, som er professor og overlæge på Bispebjerg Hospital på Hudafdelingen. Han fortæller blandt andet, hvornår du skal beskytte dig mod solen, og hvorfor du ikke bør gå i solarie.

Der bliver desuden svaret på et spørgsmål fra en lytter, der har hørt, at solcreme kan indeholde kræftfremkaldende stoffer, og faktatjekker påstanden om, at solcremer kan være skadelige for os mennesker.

Sidst, men ikke mindst, bliver du taget med til T-time - Ibens historietime om immunsystemets vigtige T-celler - hvor du denne gang kan blive klogere på en potentiel vaccine mod modermærkekræft.

To danske forskere har nemlig opfundet en vaccine mod kræftformen, som lige nu er under afprøvning i store forsøg over hele verden.

Til sidst bliver der svaret på, hvad Hudlægens Bord-logoet egentlig skal forestille. Har du et gæt?

Gæst: Charlotte Marx, speciallæge i gynækologi på Hvidovre Hospital og afdelingslæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.

Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza 

Research: Research: Stine Simonsen

Tilrettelæggelse: Iben Miller

Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.

T-time forsker: Inge Marie Svane, Professor, overlæge og leder af det translationelle forskningscenter Center for Cancer Immunterapi (CCIT), Herlev og Gentofte Hospital 

Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Vi mennesker ser alle forskellige ud - og det samme gør vores hud. For mens nogle menneskers hud er lys rosa, er nogles olivenfarvede og andres helt mørkebrune.

Det skyldes primært, at det er forskelligt, hvor meget af pigmentet melanin vores hud laver. Melanin beskytter os mod solen, og hudens nuance er derfor også et udtryk for, hvor godt den kan modstå solens skadelige UV-stråler.

Men vores hudfarve har også betydning for andre ting - blandt andet hvordan hudsygdomme viser sig. Har du eksem, ser det altså forskelligt ud alt efter, hvilken hudfarve du har.

I denne episode af Hudlægens bord undersøger værterne, journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller, menneskets brede spektrum af forskellige hudfarver. 

Er der noget, du skal være opmærksom på ved din hudfarve? Hvad sker der, hvis vi enten bleger eller bruner vores hud, for eksempel i form af blegecremer, solarie eller selvbruner? Og hvorfor har vi overhovedet så mange farvenuancer?

For at svare på spørgsmålene har værterne inviteret Shiva Beck med ind i podcaststudiet, som er Ph.D. og speciallæge i hudsygdomme.

I episoden gør hun os blandt andet klogere på, hvilke udfordringer personer med en brunere hudtype kan møde, når de for eksempel skal diagnosticeres med en hudsygdom.

Hun svarer desuden på et lytterspørgsmål fra en lytter, der undrer sig over, hvilken hudfarve de første mennesker havde.

Sidst, men ikke mindst, gør Iben dig klogere på hudsygdommen vitiligo til denne episodes T-time. Sygdommen får hudens farvestof til at forsvinde i pletter. Det skyldes, at huden mangler cellerne melanocytter, som laver hudens farvestof melanin.

Hvorfor det sker, kan du blive klogere på i denne episode af Hudlægens Bord.

- Har du nogensinde overvejet, hvorfor din hudfarve er, som den er?

- Kræftens Bekæmpelse

- Videnscenter For Hudkræft

Gæst: Shiva Beck, Ph.D. og speciallæge i hudsygdomme

Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza 

Research: Stine Simonsen

Tilrettelæggelse: Iben Miller

Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.

T-time forsker: Morten Bahrt Haulrig, læge, ph.d.-studerende, forsker på Afdeling for Allergi-, Hud og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital

Producer: Benjamin D’Souza

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

På mange måder er sex ikke længere et tabu. Internettet er fyldt med film, serier, sange og podcasts om sex, og det er blevet et almindeligt samtaleemne uden for hjemmets fire vægge.

Der er dog stadigvæk tabuer omkring sex. Særligt når det ikke fungerer - for eksempel når det gør ondt.

Og det kan der være mange grunde til. En af dem er Lichen Sclerosus et Atrophicus, forkortet LSA: en sjælden, men overset hudsygdom, der kan ramme både mænd og kvinder.

Når du lider af sygdommen, kan du blandt andet få symptomer som kløe, svie, irritation og smerter ved sex. Huden bliver tynd, og i værste fald kan LSA føre til sammenvoksede kønslæber blandt kvinder og pletter på penis og stram forhud blandt mænd.

Men hvad er LSA? Hvad kan du gøre, hvis du har sygdommen? Og hvilke andre årsager kan der være til smerter ved sex?

Det kan du blive klogere på i denne episode af Hudlægens Bord, hvor journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller dykker ned i underlivet og den smertefulde sygdom, Lichen Sclerosus et Atrophicus.

Det gør de i selskab med Charlotte Marx, som er overlæge i gynækologi på Hvidovre Hospital og på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.

I episoden fortæller hun blandt andet om, hvordan din hud ser ud, når du har LSA, og hvilke konsekvenser sygdommen kan medføre. Kan du for eksempel godt føde som kvinde, hvis dine kønslæber har trukket sig sammen?

Hun svarer desuden på et spørgsmål fra en lytter, som har LSA. Det påvirker både hendes sexliv og hendes humør. Derfor vil hun høre, om der kan være håb for, at hendes sygdom en dag kan forsvinde.

Du kan traditionen tro også blive klogere på vores vigtige T-celler i T-time, hvor Iben fortæller en historie fra den virkelige videnskabsverden.

Historietimen starter i 1960’erne, hvor en forsker opdager en forunderlig type celle i kroppens knoglemarv, der kan forny sig selv og udvikle sig til forskellige typer celler. Den bliver kaldt for en stamcelle.

I dag bliver der stadig forsket meget i stamceller - blandt andet i fedtvævsstamcellen. For den kan muligvis bruges som en anti-inflammatorisk behandling mod hudsygdomme som psoriasis og børneeksem.

Læs mere: 

- Når huden svinder: Kan nye behandlinger lindre smertefuld sygdom?

Gæst: Charlotte Marx, overlæge i gynækologi på Hvidovre Hospital og på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.

Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza 

Research og tilrettelæggelse: Iben Miller

Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.

T-time forsker: Anders Woetmann Andersen, Professor, forsker på LEO Foundations Skin Immunology Research Center, Københavns Universitet 

Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Dømmende blikke, lede kommentarer eller folk, der demonstrativt kigger væk.

Sådan kan mødet med omverdenen føles, når du lider af en hudsygdom. For hvis du for eksempel har akne i panden eller psoriasis på halsen, kan du dagligt direkte eller indirekte blive konfronteret med, at du ser anderledes ud.

Og selvom du ikke har gjort noget skamfuld, kan det føles netop sådan.

Det kan føre til psykiske konsekvenser som dårligt selvværd, social isolation og ensomhed. 

Faktisk viser studier, at mange hudsygdomme er forbundet med nedsat livskvalitet. Og det er i samme grad, som hvis du for eksempel har sukkersyge, epilepsi eller kronisk gigt.

Så hvordan lærer du at gøre tyngden af andres blikke lidt lettere? Og hvordan agerer du mest hensigtsmæssigt som pårørende, hvis din ven, kæreste, kollega eller dit familiemedlem har en hudsygdom?

Det forsøger værterne journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller at blive klogere på i denne episode af Hudlægens Bord.

Derfor har de inviteret Anne Mai Pedersen ind i podcaststudiet, som er Ph.D. og psykolog på Nationalt Center for Autoimmune sygdomme.

Hun fortæller blandt andet om, hvordan du kan håndtere din angst og skam konstruktivt, hvis du har en hudsygdom, og så svarer hun på et spørgsmål fra en lytter, som har psoriasis og samtidig har det psykisk svært. Hun vil vide, om hendes psoriasis forværrer hendes mentale helbred, eller om det i virkeligheden er den anden vej rundt.

I episoden får du også fornøjelsen af Ibens T-time, hvor hun gør dig klogere på, hvordan det påvirker hjernen, når din hud bliver berørt.

Iben tager dig med til Aarhus Universitet, hvor hun besøger forskeren Asami Tanimura. Hun forsker i, hvordan nyfødtes hjerne bliver påvirket, når deres hud berøres, og så fortæller hun blandt andet, at alle mennesker ikke oplever berøring på samme måde.

Læs mere: 

- En ubehagelig sandhed: Stigmatisering af hudlidelser kan være lige så belastende som selve sygdommen

Gæst: Anne-Mai Pedersen, Ph.D. og psykolog på Nationalt Center for Autoimmune sygdomme.

Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza 

Research og tilrettelæggelse: Iben Miller

Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.

T-time forsker: Asami Tanimura, Associate Professor, forsker, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

Producer: Benjamin D’Souza

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Morgenhår, bollehår og dårlige hårdage.

Du har ikke altid kontrol over, hvordan dit hår ser ud - også selvom du måske gør et bravt forsøg med diverse hårprodukter og frisørture.

Men udover de gængse hverdagsfrustrationer, døjer nogle med et endnu større kontroltab: De taber deres hår.

For eksempel har du nok set en mand med måne eller høje tindinger. Men hvorfor taber nogle deres hår, mens andre får lov til at beholde deres flotte løvemanke det meste af livet? Hvorfor er det specifikke hår, der ryger af, mens resten bliver siddende? Og er der egentlig en kur mod hårtab?

Det kan du høre mere om i denne episode af Hudlægens Bord, hvor journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller dykker ned i den mest almindelige form for hårtab, arveligt hårtab.

Det gør de med hjælp fra Ulrik Knap. Han er speciallæge i hudsygdomme ved Alba Privathospital og fortæller blandt andet om, hvilke behandlinger mod hårtab, der findes. Derudover svarer han på et spørgsmål fra en lytter, der undrer sig over, hvorfor hårtab ofte giver høje tindinger, og om det er særligt for mænd frem for kvinder.

I episoden kan du som sædvanlig også læne dig tilbage og blive klogere, når Iben underholder dig med T-time. 

Denne gang kan du høre om en gådefuld kronisk hudsygdom, som sidder i hudens hårsække. Hudsygdommen, der hedder HS, kan bygge underjordiske tunneller i huden og ødelægge den. Hvis HS først er nået til tunnel-stadiet, er den ekstra svær at behandle. 

Men nu har en forskergruppe fundet en metode, der måske i fremtiden kan hjælpe med at opspore og forudsige om der er tunnel-bygning på vej, så man kan sætte ind med de rigtige behandlinger i tide.

Lyt med i podcastepisoden, og bliv klogere på den gådefulde hudsygdom.

Læs mere:

- Hundepoter, dadler og svalelort: Mennesker har altid forsøgt at behandle hårtab

Medvirkende:

Gæst: Ulrik Knap, speciallæge i hudsygdomme med subspeciale i hårtab 

Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza 

Tilrettelæggelse: Iben Miller

Research: Stine Simonsen 

T-time forsker: Simon Francis Thomsen, professor, Afdelingen for Hud– og Kønssygdomme, Bispebjerg Hospital

Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Det kan starte som en lille blomkålslignende knop på din penis eller kønslæbe, men kan vokse sig større og sprede sig til hele din kønsdel og endetarmen.

Og så kan knopperne give både svie og kløe. Disse knopper bliver kaldt for kønsvorter. 

Omkring otte - ti procent af alle danskere mellem 18 og 45 år har haft kønsvorter på et tidspunkt i deres liv. Det er dermed en af de seksuelt overførte sygdomme, som har været mest udbredt i Danmark.

Alligevel findes der ikke en behandling, der med sikkerhed kan fjerne kønssygdommen helt. Det er i hvert fald, hvad konklusionen er mange steder på internettet.

Men passer det? Og kan du overhovedet undgå at blive smittet med virussen, når så mange har haft den? 

Kønsvorter skyldes virusinfektionen HPV: en betegnelse, du nok har hørt før. For det er også en HPV-virus, der giver livmoderhalskræft, og det er en stor del af de danske, unge kvinder vaccineret imod.

Men virker HPV-vaccinen så også mod kønsvorter?

Det kan du blive klogere på i denne episode af Hudlægens Bord, hvor journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller får selskab af Helle Kiellberg Larsen.

Hun er overlæge og klinisk lektor på Dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og forsker i HPV-virus.

I episoden fortæller hun blandt andet om de over 200 forskellige typer af HPV-virus, der findes, og så svarer hun på et spørgsmål fra en lytter, der vil vide, om kønsvorter - ligesom herpes - kan komme tilbage, når de allerede er blevet behandlet.

Derudover bliver du traditionen tro underholdt af Ibens historietime, T-time. I denne episode tager hun dig med tilbage til Karen Blixens afrikanske farm i 1914. For hun havde nemlig syfilis.

Det er en seksuelt overført sygdom, der viser sig i forskellige stadier og i værste fald kan give hjertesygdom, høretab, vansiringer og demens.

Dengang Karen Blixen blev smittet med syfilis, kunne den endnu ikke kureres. Derfor havde det altså fatale konsekvenser at få sygdommen.

Det kan du blive klogere på, hvis du hører episoden.

Læs mere:

- sexlinien.dk

- Bevaret i voks: Makabre ansigter afslører historien om Danmarks første nobelprismodtager

- Hudlægens bord

Medvirkende:

Gæst: Helle Kiellberg Larsen, overlæge og klinisk lektor på Dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og forsker i HPV-virus

Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza 

Research og tilrettelæggelse: Iben Miller

T-time forsker: Kisten Salado-Rasmussen, afdelingslæge, Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme, Bispebjerg Hospital og forsker hos statens seruminstitut

Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller

Producer: Benjamin D’Souza

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Du bliver, hvad du spiser.

Det udsagn har du måske hørt før. Hvis du spiser grøntsager og fedtfattig mad, bliver du sund, og hvis du omvendt propper dig med pizza, burgere og fløde, får du altså et dårligere helbred.

Men hvad med huden? Gælder ordsproget egentlig for den?

Hvis du googler ‘kost og psoriasis’, finder du et hav af opskrifter og gode råd til, hvordan du kan spise din hudsygdom bedre.

Men er der overhovedet evidens for en sammenhæng mellem psoriasis, og hvad du spiser? Og hvilken madtype hjælper i så fald?

Det undersøger værterne journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller i denne uges episode af Hudlægens Bord.

I episoden får de besøg af en af Danmarks førende psoriasis-eksperter Lone Skov, som er professor, overlæge og leder af en forskergruppe på Gentofte Hudafdeling med særlig fokus på psoriasis.

Hun gør dig blandt andet klogere på, om anti-inflammatorisk kost, kosttilskud og kost med fokus på vægttab virker mod psoriasis.

I T-time - historietimen om T-celler - tager Iben os med på en historie ind i tarmen. For i tarmen findes nogle livsnødvendige T-celler, som også findes i huden. 

Hvorfor de er så vigtige, kan du finde ud af, hvis du hører episoden. 

Læs mere:

Kost og afføring kan måske hjælpe psoriasispatienter

Medvirkende:

Gæst: Lone Skov, professor, overlæge og leder af en forskergruppe på Gentofte Hudafdeling med særlig fokus på psoriasis

Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza 

Tilrettelæggelse: Iben Miller

Research: Charlotte Näslund Koch 

T-time forsker: William Winston Agace, Professor, forsker på LEO Foundations Skin

Immunology Research Center, Københavns Universitet

Kost/kosttilskudskonsulent: Morten Dahl, Speciallæge i Almen Medicin

Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

I årtusinder har mennesker forsøgt at bekæmpe alderdommen: fra antikke myter om ungdommens kilde til nutidens idealer om en rynkefri hud. 

Og i dag findes et hav af muligheder, du kan prøve af, hvis du drømmer om en glattere hud. Du kan lægge dig under kniven, sprøjte botox i panden og så kan du bruge en rynkecreme.

Og når det kommer til rynkecremer, så findes der et utal på markedet, der lover dig en glattere hud, og det kan nemt føles som en jungle at finde rundt i. Men hvordan virker de egentlig? Hvilke ingredienser skal du kigge efter for at få en effekt? Og hvorfor får vi overhovedet rynker?

Det kan du blive klogere på i denne episode af Hudlægens Bord, hvor journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller undersøger, hvordan rynkecreme forynger din hud.

Det gør de sammen med Peter Bjerring, som er professor og overlæge på Ålborg Universitetshospital. I episoden hjælper han med at gennemgå de vigtigste indholdsstoffer i rynkecremer, så du kan blive klogere på, hvad du skal kigge efter.  

I episoden bliver du traditionen tro også taget med til en T-time, Ibens historietime om T-celler, hvor vi skal tilbage til 1838 for at lære om proteiner. Der var Gerardus Johannes Mulder nemlig den første i verden, der beskrev de komplekse molekyler.

Mange år senere fandt den danske forsker Beatrice Dyringe Andersen en proteintype, som man aldrig før har fundet i menneskets hud: nemlig ‘Kollagen 21’. Men vi ved endnu ikke, hvilken rolle denne kollagen-type spiller i vores hud.

Læs mere:

Rynkecremer: Er der fantasi eller forskning i krukken?

Medvirkende:

Gæst: Peter Bjerring, professor og overlæge på Ålborg Universitetshospital

Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza 

Research og tilrettelæggelse: Iben Miller

Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.

T-time forsker: Beatrice Dyring-Andersen, Associate Professor, forsker, Harvard Universitet, Boston, Hudafdelingen på Roskilde Sygehus, Københavns Universitet

Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Der er noget, som er fuldstændig uundgåeligt. Vi forsøger at udsætte det med diverse kure, livsstilsændringer, rynkecremer og kosmetiske indgreb, men vi kan ikke undslippe det:

Vi ældes nemlig med årene - og det samme gør vores hud. Mens du ikke kan se, at dine indre organer ældes i kroppen, er huden tværtimod det synlige lærred for et liv levet. 

For vi får rynker, tør hud, mærker og diverse knopper, der minder os om, at naturen går sin gang, og at ungdommen ikke er evig.

Men hvad sker der egentlig i huden, når den ældes, og er det muligt at forsinke det? Virker det for eksempel at ændre sin livsstil eller spise kosttilskud som kollagen?

Det kan du få svaret på i denne uges episode af Hudlægens Bord, hvor værterne, journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller, får selskab af Andrea Heinz.

Hun er associate professor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i hudens aldring og byggesten. I episoden fortæller hun blandt andet om, hvilke livsstilsfaktorer der får din hud til at ældes hurtigere.

I denne episodes T-time står t’et for teleskop. Vi skal nemlig på en tidsrejse gennem universets levetid for at forstå, hvad huden og universet har til fælles - og det er faktisk en hel del. 

Gæst: Andrea Heinz, associate professor på Københavns Universitet. 

Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza 

Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.

T-time forsker: Kasper Elm Heintz, Astrofysiker, Assistant Professor på Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet

Research og tilrettelæggelse: Iben Miller

Producer: Benjamin D'Souza

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer