Bedste Fjender For Evigt

Hvad bilder Bettina Heltberg sig ind?

07.07.2017 - By Radio24syvPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

Hvem vil ikke gerne være dannet? At se sig selv som en del af det gode selskab, at være feteret, respekteret – måske endda et forbillede? Bettina Heltberg er i et langt liv kommet i de dannede kredse. Er som en del af Politiken kendt for at høre til i de dannede cirkler, udtrykke sig raffineret og med en indforståethed, som de venstreorienterede, dannede kredse især forstår. Og hylder.Men denne ordentlighed, denne pæne, humanitære og menneskeretsvenlige næstekærlighed er på forunderlig vis sammenblandet med en uindskrænket uforskammethed. Søren Krarup kalder hun ”psykoinfantil”. Marie Krarup beskrives som en bitter pige, der har fået tæv af sin far. En grov anklage. Grebet fuldstændig ud af den blå luft. For få år siden gik de dannede kredses fyrtårn endda så vidt som til at tale om hele ”Krarupsslægtens fatteevne”. Der sættes altså lighedstegn mellem slægt og begavelse. Blodet bærer evnerne, synes man at mene. Er det ikke noget nær racisme? Dannet er det da vist ingenlunde.Mette Frederiksen og Lars Løkke omtales som ”snuskede vanddråber”. Lars Hedegaard kaldes efter drabsforsøget på ham for et ”patetisk fjols”, mens Sørine Godtfredsen udstilles som ”ensom” og ”barnløs”. Og nå ja - Inger Støjbergs asylpolitik minder naturligvis Bettina Heltberg om nazistiske koncentrationslejre…!Helt almindelige danskere, der lever et stille liv i en dansk dagligdag, omtales som det folk i verden, ”som misbruger sit flag og sit nationale symbolnavn mest uhyrligt”, hvor ”lille søde rare Danmark i den grad har forelsket sig i indvandrerproblematikken”. Og danskerne, der trods alt har verdensrekord i ulandsbistand, udråbes i disse dannede kredse som ”flygtningefjendske”.Fra en beskyttet position i systemet Politiken har Bettina Heltberg således gennem en menneskealder kunnet fremføre sine synspunkter på behagelig afstand af sine ofre – den jævne dansker, som skal leve under hendes og Politikens-meningsfællers ideologiske eksperimenter. På behagelig afstand af virkeligheden agiterer de for en indvandringspolitik med fatale konsekvenser for mange danskere. Har talt ned til den nationalfølelse, som for mange er en selvfølgelighed og et sikker anker i en oprørt verden. Fra din moralske piedestal har de målt, vejet og dømt politiske modstandere, helt uden ansvar. Ole Hyltoft som ekstrem. Søren Krarup som børnemishandler og mentalt tilbagestående. Inger Støjberg som kvasi-nazist.

More episodes from Bedste Fjender For Evigt