Sammen med den landskendte kunstner Jens Galschiøt har vi skudt projektet #Qatar6500 i gang. Hovedmålet er, at kulturministeren skal bære en kæde med 6500 små kranier på under VM i Qatar. Kranierne symboliserer de døde migrantarbejdere. Men derudover har Jens Galschiøt også lavet hundredvis af små armbånd. I dag prøver vi at få en række politikere og personligheder til at bære armbåndet, så de kan blive en del af #Qatar6500. Blandt de første medlemmer er Karsten Hønge fra SF, Søren Søndergaard fra Enhedslisten, Özlem Cekic, generalsekretær i Brobyggerne og tidligere MF’er, fotograf Jacob Holdt, krigsfotograf Jan Grarup, Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.
Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
Producer: Asger Petersen
Redaktion: Casper Ell Hausner