Fremtidens Ledelse - to go!

Episode 6: Hvorfor være innovativ og hvor starter du, hvis du gerne vil i gang?

01.11.2018 - By Good Morning AprilPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

I denne episode af Fremtidens Ledelse To-Go taler vi om hvorfor du bør være innovativ, og hvor du starter, hvis du gerne vil i gang. Du bliver klogere på, hvad Astrid Haug og Anja Matulewska tænker om innovation ud fra deres perspektiver, og hvordan de arbejder med innovation i hverdagen.

Velkommen til Fremtidens Ledelse To-Go, en podcast du kan tage med på farten.

I denne episode har vi (Puk og Erik) hver inviteret en gæst ind, og taler med dem om hvorfor det er vigtigt at være innovativ. Episoden ender med gode råd til lederen, som ønsker at være mere innovativ.

Velkommen til vores to gæster

Anja Matulewska

Anja Matulewska havde, da vi optog podcasten, sin egen virksomhed Inno8, men er sidenhen blevet ansat som Innovationskonsulent hos Alm. brand. Anja's fokus på innovation udspringer fra Design Thinking. I podcasten understreger hun vigtigheden af inddragelse, videndeling og kultur, som vigtige komponenter, når du arbejder med innovation.

Astrid Haug

Astrid Haug er CEO i egen virksomhed, Astrid Haug Bureau. Hun har udgivet flere bøger, senest Fremtiden tilhører de frygtløse. Astrid fortæller bl.a. hvordan hun selv søger ny viden og læring, for hele tiden at udvikle sig og finde nye metoder og dermed være innovativ. Med nogle såkaldte mikrohandlinger kan nye tanker blive en forudsætning for dit arbejde og dermed bliver du mere innovativ på f.eks. dine egne processer.

Innovation handler om at skabe værdi

"Hvis ikke I forandrer jer, så udvikler I jer ikke", er et af hovedbudskaberne fra både Anja Matulewska og Astrid Haug, når de besvarer spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at være innovativ. Det er de innovative processer, som er med til at skabe forandringer, og dermed også sikre ny læring, viden og kompetencer, som naturligt skaber en udvikling.

Innovation skal ikke ske, for bare innovationens skyld. Det handler (stadig) om, at finde sit why, og hvilken rolle man gerne vil have i samfundet. Så tænk over dit/jeres why, før I sætter ind med innovations-projekter.

Kulturen er det, der gør innovation hverdagsnært

Et vigtigt element er, at få gjort innovation hverdagsnært. "Grundlaget for, at du kan være innovativ er kreativitet" siger Anja Matulewska, som forklarer at det er vigtigt at danne grobund for, at kreativiteten kan vokse og kulturen udvikler sig. Hvis ikke du i din hverdag kan være kreativ, hvor vil du så i sidste ende opnå at være innovativ? I episoden (og lidt længere nede under opsummeringen) får du et par bud på, hvordan du gør innovation mere hverdagsnær.

En god pointe, som Astrid Haug snakker om er at arbejde i sprints. Kan vi lave nogle eksperimenter, som kan gøre os mere innovative og få lov til at teste ting af? Et sted at starte er, at finde speed bumps, forhindringer på vejen, som kan elimineres. Det er der flere måder at gøre på, bl.a. ved at optimere processer, strukturer og se på hvordan ting bliver gjort i dag. Er der noget vi kan gøre bedre?

De bedste råd til dig som leder

Astrid Haug og Anja Matulewska kommer med hver deres råd, til dig som leder. Her har du dem samlet:

* Hold dig opdateret! Læs bøger, se YouTube, lyt med til podcasts. Det behøver ikke kun være den årlige konference, men derimod viden du finder andre steder.

* Tag ud og besøg nogle startups. Der findes flere danske hubs, som du kan tage ud og besøge. Måske der kommer et nyt samarbejde ud af sådan et besøg?

More episodes from Fremtidens Ledelse - to go!