Danmarks natur er under pres, og biodiversiteten er i krise. Men kan løsningen være at give naturen frihed til at passe sig selv gennem rewilding?

I denne episode af Biotopia tager vi til Naturmødet i Hirtshals og dykker ned i biodiversitetskrisen, dagsommerfuglenes tilbagegang og den omdiskuterede idé om rewilding.

Thomas Stampe Petersen fortæller om dagsommerfugle som tegn på naturens tilstand. Biolog Morten D.D. Hansen argumenterer for, at vi skal turde slippe kontrollen og give naturen friere rammer. Og Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, peger på behovet for klare regler, når dyr sættes ud i indhegnede naturområder.

Vi undersøger, om genindførsel af store planteædere og mindre menneskelig indblanding kan redde naturen, eller om metoden skaber nye problemer for landbrug, lokale beboere og dyrevelfærd.

Er rewilding en visionær redningsplan eller en kontroversiel indblanding i sig selv?

Lyt med, når Biotopia undersøger en debat, der handler om meget mere end naturpleje: nemlig hvilket landskab, hvilken natur og hvilke vilde dyr vi vil give plads til i Danmark.

Medvirkende:

Thomas Stampe Petersen, projektleder Nationalpark Mols Bjerge

Morten D.D. Hansen, biolog og formidler

Bengt Holst, formand Det Dyreetiske Råd

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .

Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience

I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .

Daria Krivonos er direktør for Copenhagen Institute for Future Studies og arbejder hver dag med at hjælpe organisationer med at navigere i en stadig mere usikker verden. I denne episode af Stemmer i Ledelse deler hun sine perspektiver på fremtidens ledelse, strategisk foresight og de mentale faldgruber, der kan få selv erfarne ledere til at træffe dårlige beslutninger. Hvorfor bliver vi ved med at blive overraskede af ting, vi burde have set komme? Hvordan undgår du gruppetænkning og ekspertbias? Og hvordan leder du en organisation, når verden ændrer sig hurtigere, end strategierne kan følge med? Du får konkrete værktøjer til at styrke din dømmekraft, skabe bedre beslutningsprocesser og gøre din organisation mere robust over for forandringer.

Hvis du kigger ind af vinduet i en lukket Føtex eller Netto en sen sommeraften, så får du måske øje på en uventet skikkelse på job i butikken.

En robot på størrelse med et ti-tolv årigt barn, der stabler poser med pasta i reolerne. Robotten har en menneskelignende krop med et hoved, to arme og to ben. Og så har den gummisko på.

Måske genkender du robotten fra videoer på nettet, hvor kinesiske robotter danser akrobatiske trin eller viser, hvor gode de er til kampsport.

Men de selvsamme robotter kan altså også bruges i stedet for ungarbejdere i et dansk supermarked.

Deres hjerne er programmeret af den danske start-up HIVE, der som de første i Danmark er begyndt at lave AI til robotters hjerne - læs: styresystem.

Techtopia har besøgt HIVE for at hilse på stifteren Jakob Sand og hans robot Danny.

Link:

HIVE https://hiverobots.dk

Når vi hører ordet "pest", er det næsten umuligt ikke at tænke på middelalderens rædsler: Den Sorte Død, der i det 14. århundrede udslettede op til 60 % af Europas befolkning. Det er en katastrofe af episke dimensioner, som vi alle kender fra historiebøgerne.

Ny banebrydende forskning vender nu op og ned på vores idé om pesten. Ved at analysere genetisk materiale udvundet fra 5.500 år gamle skeletter fra jæger-samlere har forskere fundet beviser på, at pesten ikke er et middelalderfænomen, men en sygdom, der har også hjemsøgt menneskeheden for over 5000 år siden. Denne opdagelse flytter sygdommens oprindelse årtusinder tilbage i tiden og tvinger os til at genoverveje, hvordan den har formet vores historie, migration og samfundsudvikling længe før de første store byer opstod.

I denne episode af Biotopia fortæller Eske Willerslev hvordan moderne teknologi gør det muligt at læse genetiske koder fra årtusindgamle bakterier, og hvorfor denne viden er mere end bare historisk nysgerrighed. Ligesom iskerneboringer gav os nøglen til at forstå klimahistorie, giver disse gamle peststammer os nu et unikt værktøj til at kortlægge smitteveje og forudsige, hvordan patogener kan udvikle sig i fremtiden, og dermed udvikle vacciner.

Medvirkende:

Eske Willerslev, professor Globe Institute, Københavns Universitet.

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh.

Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience

I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .

Krig har ofte drevet teknologiske gennembrud frem. I 1864 blev danskerne og vores allierede mødt af de tyske bagladergeværer, som gav en markant overlegen ildkraft. Under 1. verdenskrig gjorde flyvemaskinen indtog på slagmarken, og luftrummet blev et nyt krigsdomæne. 2. verdenskrig endte med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.

Krigen i Ukraine har nu varet længere end 1. verdenskrig, og også her har ny teknologi forandret krigens natur. Droner er blevet et afgørende våben og har ændret måden, man fører krig på.

Danmark er i gang med en historisk og dyr oprustning, men  opruster vi på den rigtige måde?

I tredje og foreløbig sidste afsnit om droner i krig taler Techtopia med professor Jan Damsgaard fra CBS – Copenhagen Business School, som netop har udgivet bogen Digital Suverænitet. Her beskriver han blandt andet, hvordan militær teknologiudvikling forandrer sig, og hvordan Danmark bør gribe sin oprustning an.

Link:

Jan Damsgaard https://www.cbs.dk/research/departments/department-digitalisation/jan-damsgaard

Hvem taler naturens sag? Hvordan står det til med biodiversiteten i DK? Og skal vi leve med ulve i Danmark? Er vi mennesker blevet helt frakoblet naturen og hvordan bliver vi tilkoblet igen.?
Det var nogle af de emner, som blev diskuteret på den 11. udgave af Naturmødet i Hirtshals – naturens folkemøde bliver det også kaldt. Biotopia var på pletten og tog temperaturen på naturdebatterne og de vigtige emner.

Medvirkende:

Søren Smalbroe, Borgmester Hjørring

Ole Pedersen, Foreningen Ulvetid

Bent Jakobsen

Martin Særmark Thomsen

Vicky Knudsen

Tanya Uhnger Wünsche,

Frank Skårup Hansen, Falkoner

Eino Gundstrup

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.  

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .  

Denne Biotopia Podcast episode udgives af  IDA Bioscience  
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .  

Every decision matters when you build a satellite.

Once it reaches space, there are no technicians, no repair shops, and absolutely no way to replace a broken part.

Yet that's exactly where Denmark's BIFROST satellite is operating right now.

That's why satellites spend years being tested on Earth—and why mistakes at Space Inventor are apparently paid for in cake.

The story actually began when Space Inventor's CEO walked into the office one afternoon and announced that he had bought a rocket launch. There was just one small problem:

The satellite wasn't finished yet.

In fact, it barely existed.

Suddenly, the entire company had a deadline that couldn't move. The rocket wouldn't wait.

In this episode, we'll talk about what it takes to build a satellite from scratch, how engineers solve problems that can never be fixed once they're in orbit, and what it's like to spend years working toward a launch date that cannot slip.

My guests today are Rama Murali G K, Head of Assembly, Integration and Verification, and Mathias Ernst Halvorsen, Head of Mechanical Engineering at Space Inventor. Together with their colleagues, they helped turn BIFROST from an ambitious idea into a spacecraft in orbit.

Editor and host: Tino Tønnesen

Find much more info via https://space-inventor.com/

Sound Effects from Pixabay

For tiden har hver dag en dronehistorie fra Ukraine. Vi hører om vildfarne droner i Baltikum og Rumænien. Vi hører om ukrainske droneangreb på Moskva og Skt. Petersborg og på russisk infrastruktur langt fra frontlinjen. Og frontlinjen er et mennesketomt sted, hvor man ikke stikker snuden frem uden at en drone ser den og tager affære.

Det startede beskedent med hobbydroner, som opfindsomme ukrainere forsynede med en sprængladning, som de kunne dumpe ned i russiske tanks, men i dag er der tale om en industri, der er så avanceret og produktiv, at Ukraine kan eksportere droner til Saudi Arabien, som har brug for at forsvare sig mod Iranske droneangreb.

Krigen i Ukraine har gjort droner til et af de vigtigste våben på slagmarken.

Fra billige til avancerede droner har teknologien ændret måden, krig bliver udkæmpet på — hurtigt, billigt og konstant innovativt.

Soldater kan i dag tilbringe måneder på frontlinjen uden at se fjenden direkte, men de vil næsten altid møde droner.

Samtidig har krigen tvunget både civile og militære aktører til at tænke nyt. Nye teknologier bliver udviklet og taget i brug på få måneder, mens gamle militære systemer kæmper for at følge med.

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan Ukraine er blevet et laboratorium for moderne dronekrigsførelse — fra FPV-skoler og interceptor-droner til elektronisk krigsførelse, cyberforsvar og sloganet: Brug robotter, ikke menneskeliv.

Medvirkende: Valeria, Victory Drones

Link:

Victory Drones

https://dignitas.fund/victory-drones/

Dronerne dominerer fronten i Ukraine, og på det seneste har Ukraine formået at ramme mål dybt inde i Rusland. Blandt andet i Moskva. Samtidig er der lige nu generel dronekrise, fordi vildfarne droner dukker op i luftrummet over de baltiske lande og Finland. Formodentlig er det ukrainske droner, som bliver GPS-jammet eller spoofet af russerne og derfor kommer på afveje.

Dronerne har udviklet sig eksplosivt siden Ruslands invasion i februar 2022. Og det har forandret slagmarken og styrkeforholdet mellem Ukraine og Rusland.

Dronerne er ikke specielt avancerede rent designmæssigt, men deres software er i konstant udvikling blandt andet takket være den danske startup Robotto.

De ukrainske droner er produceret i hjemlandet på en måde, der minder forbløffende meget om en tech start-up. Hele netværket af virskomheder,  som dominerer den ukrainske produktion af droner, består af startups og heriblandt altså også en dansk virksomhed.

Vi har besøg af stifteren Kenneth Geipel i Techtopia. Han fortæller om sin og virksomhedens vej fra civil software til militærteknologi. Og han giver et sjældent blik ind bag kulisserne af verdens første robotkrig.

Medvirkende:

Kenneth Geipel, Cofounder, Robotto

Link: 

Robotto: https://robotto.ai

Hvad sker der egentlig med den medicin, du indtager? De færreste spekulerer over, hvad der sker med resterne af vores piller, når de forlader kroppen. "Ude af øje, ude af sind." Men forskningen viser et andet billede: Nyere studier bekræfter, at næsten alle danskere har spor af paracetamol i kroppen, selv når de ikke har taget smertestillende i månedsvis.

Hvis vores medicinrester ender i miljøet via spildevandet, må de også finde vej til verdens fjerneste afkroge. Vi ved, at miljøfremmede stoffer ophobes i dyrelivet globalt. Men påvirker de også den natur, vi betragter som den sidste vildmark?

I denne episode af Biotopia fortæller forskerne Rikke Guldborg Hansen og David Møberg Kristensen, hvordan de undersøger havpattedyrene ved de grønlandske kyster for at kortlægge, hvilke stoffer der ophober sig i dem. Er den arktiske natur virkelig uberørt, eller er den i virkeligheden påvirket af den medicin, vi indtager i Europa og Nordamerika?

Shownotes 

Medvirkende: Rikke Guldborg Hansen, seniorrådgiver Aarhus Universitet,  David Møberg Kristensen, professor Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye. 
Billede: Rikke Guldborg Hansen og Marie Louis

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh . 

Denne Biotopia Podcast episode udgives af  IDA Bioscience 
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .