I dag zoomer vi ind på 12-dages krigen, Iran og debatten om atomvåben. For den 13. juni indledte Israel et angreb på Iran. I "Operation Rising Lion" sendte Israel hundredevis af missiler og droner mod Iran for ødelægge landets atomprogram. 9 dage senere rettede USA et angreb mod flere af Irans atomanlæg. Operation Midnight bestod blandt andet af en lang række fly, som smed bomber over flere iranske atomanlæg i forsøget på at standse eller i hvert forsinke Irans udvikling af atomvåben. Angrebet har delt vandene på den internationale politiske scene, og i 1. time af Debat på Radio IIII spørger vi, hvem der egentlig bestemmer, hvem der må og ikke må have atomvåben? Og hvor langt bør man egentlig gå for at sørge for, at lande som Iran ikke får atomvåben? Medvirkende: Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-forbundet og bestyrelsesmedlem i RIKO Niels Brinch, debattør og kommunalvalgskandidat for Frie Grønne Joachim B. Olsen, podcastvært og debatredaktør på B.T Vært: Miriam Legaard Færge
See omnystudio.com/listener for privacy information.