Jens Arentzen mindes sin barndom dysfunktionel og præget af tavshed. Når han kigger tilbage, ser han, at han har optrådt hele sit liv – ikke kun som professionel skuespiller, men også i privatlivet, hvor han som voksen har følt, at det var nemmere at spille sig selv end at være sig selv. Forældrenes død har været et afgørende vendepunkt i hans liv.