Jørgen Stendal Mortensen fortæller om sit arbejde som gøgler, artist og underviser
Jørgen Stendal Mortensen kalder sig selv gøgler. Jørgen og makkeren Søren Visby har gennem snart 30 år optrådt med gøglerduoen Det Flyvende Kuffertcirkus. Udover de tusindvis af forestillinger med Søren har Jørgen også arbejdet med at undervise i cirkus, gøgl og artisteri. Jørgen er et nysgerrigt væsen og netop nysgerrigheden har drevet ham siden han var barn. Han læste oprindelig til ingeniør men det var gennem hans arbejde i en fritidsklub at han lærte at jonglere og opdagede hvordan man kunne bruge cirkus, gøgl og artisteri til at arbejde med børn og unge. Ingeniørstudiet blev droppet til fordel for en pædagogisk uddannelse og Jørgen har gennem hele sit arbejdsliv brugt sine pædagogiske evner kombineret med hans komiske talent. Jørgen har været med i et hav af projekter både i samarbejde med Søren Visby men også solo. Han har blandt andet været leder af Gøglerskolen i Aalborg og optrådt som kravlenissen Hilmer Halmkvist på gågaden i Aalborg hvert jul gennem 14 år.
Du kan læse mere om Det Flyvende Kuffertcirkus her
Som inspirationskilder nævner Jørgen blandt andet:
WC Fields - Mest kendt som filmskuespiller men han var faktisk også en glimrende jonglør. Det kan du blandt andet se i dette klip fra filmen The Old Fasioned Way fra 1934
David Skunk - Hør David Skunk fortælle om hans arbejdsliv i Gøglerliv episode nr. 4
Marx Brothers - Her kan du finde en dokumentar om Marx Brothers
Denne episodes vært er Søren Brynjolf. Søren Brynjolf er kulturformidler især til børn. Han bruger artisteri, musik, pædagogik som virkemidler i sine optrædener. Udover at være scenekunstner laver Søren også fantastiske træskulpturer med motorsav. Hvis du vil vide mere om Søren så kig forbi hans hjemmeside her. Hvis du vil høre Sørens historie kan du lytte til Gøglerliv episode 7 her