Den står på aperitivo, rødvin på torvet og solbeskinnet 80’er-stemning i studiet, når Filip og Niels drømmer sig væk til den italienske by Novara sammen med deres gæst Cecilia. Hun er født og opvokset i byen, men bor nu i Danmark for at læse sin kandidatuddannelse på musikkonservatoriet. Snakken går på lokalkulturen, værternes fordomme om Italien og Cecilia anbefaler nogle naturskønne oplevelser, der er værd at rejse efter i hendes Norditalienske region.