Med brexit som elefanten i rummet kigger brands og virksomheder mere og mere efter nye græsgange. Og lige syd for Danmark findes et kæmpe marked. Men kan man overhovedet sælge noget til en tysker? Bo har spurgt dem, der har gjort det længe.
I denne udgave af Bo Bomulds fordøjelsesmuskel kan du møde den honorære konsul for Tyskland Jacob von Gehren, partner i MASH kæden Mikkel Glahn, Karsten Schrøder, der i mere end 30 år har solgt alt fra danske landbrugsmaskiner, fisk og øl i Tyskland, og som nu arbejder for den kæmpestore tysk-internationale kødvirksomhed Tönnies i selskaberne Nove og Zur Mühlen Gruppen samt Jens Madsen, der har en ligeså stor og fyldig erfaring som Karsten, og i dag er Eksport & Foodservice Direktør hos Dava Foods, der sælger æg og nyskabende proteinholdige æggeprodukter.
De to sidste er interviewet på verdens største fødevaremesse, Anuga i Köln.