Vi har fundet en mand på gaden. Det viser sig at være selveste Davor Mucic, en verdenskendt telepsykiater. Derudover har han mange andre talenter.
Der er VM i fotografi, og Sussi Alminde skal repræsentere Danmark. Sammen med vores billedeekspert og livsnyder Kirsten Quist Leuenhagen analyserer vi de danske bud.
Jane Jakobsen er kendt for at skrive erotiske bøger - og så er hun socialrådgiver. Nu har hun skrevet en bog om bagsiden af onlinedating. Hun får tips og tricks af Ronni Pedersen, der endelig har fundet kvinden i sit liv ved hjælp af ungdomsmediet TikTok.
Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
Producer: Mathias Damborg