"Jeg har det bedst med folk der ævler, siger noget til hinanden, gør noget. Det er der, jeg fungerer bedst, tror jeg."

Kim Fupz Aakeson er et navn de fleste kender fra hans enorme produktion af børnebøger - Sallies historier, Vitello m. fl. - men hans navn forbindes lige så ofte med film - Den eneste ene, En soap, Viceværten, En ganske rar mand. 

Fupz har ligesom værten, Palle Schmidt, en baggrund som tegneserietegner men det er hans skriveproces og syn på faget vi prøver at dissekere i denne samtale. Lyt med og bliv klogere på det at være dum.

Vi tager udgangspunkdt i et af Fupz' ti bud om at skrive for børn:

Du skal være dum

Når du bliver dygtig skal du ødelægge det igen. Alt det fine du kan. Du må gøre dig blank og se på dit arbejde og dine måder forfra, som om du ingenting ved. Det er det sværeste. Vi bliver nemlig nemt dygtigere når vi arbejder. Vi får måder at gøre tingene på. Vi får også måder ikke at gøre tingene på. Vi lukker døre og bruger kun dem vi ved dur. Vi lukker muligheder. Vi får vaner. Vi repeterer os selv. Vi bliver dygtigere og dygtigere, for dygtige. Drevne. Slebne. Det slagsmål holder aldrig op, at nedbryde sine vaner, at holde arbejdet nøgent og åbent og fuld af lyst. At gøre mandagen til et landskab du ikke kender.

Du kan læse resten af de ti bud her.