Velkommen i Klubben! Find en rød sodavand frem, og hør dagens klubmedlemmer vende det, som du går og bakser med!
De fire ting, som Klubben skal vende i dag, er:
-‘Den Kræsne’ vil ikke være kræsen mere. Men han ved ikke, hvordan han skal overvinde frygten for at smage ny mad.
-‘Den irriterede’ er træt af sin veninde, der hele tiden deler billeder af hende på sociale medier uden at spørge først.
-‘Mellemmanden’ har to bedste venner, der er blevet uvenner. De to venner er nemlig forelskede i den samme pige. Nu ved ’mellemmanden’ ikke, hvad han skal gøre.
-‘Klassekammeraten’ bliver aldrig valgt først i gruppearbejde, men er bange for at klage over det. Hun frygter nemlig, at de andre synes, at hun brokker sig.
Vært: Anna Tychsen
Redaktør og producer: Stine Schmidt
Musik og speak: Ludvig Brygmann
Artwork: Mia McCaul
Fotograf: Kristina Pedersen