I det store hele bryster vi os af at være nået langt med ligestillingen i Danmark. De fleste af os går med forestillingen om, at kvindeundertrykkelse hører fortiden til, og at vi nu ovenpå forrige århundredes kønskampe er nået til et punkt, hvor kvinder og mænd har samme muligheder og nyder respekt i samme omfang for vores bedrifter.
Men er det nu også hele sandheden? Hvad nu hvis man dykker ned i en af de sidste ”mande-bastioner” i samfundet, nemlig Forsvaret? Hvordan er det egentlig at være kvinde der? Hvad betyder køn der? Og er forsvaret kommet ind i det 21. århundrede?
Det har Kathrine Bjerg Bennike blandt andet undersøgt. Kathrine er ph.d.-studerende og ekstern lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet. Hun lægger i disse dage sidste hånd på sin Ph.d.-afhandling med overskriften: ’Køn, fred og sikkerhed i Det Danske Flyvevåben’. Refleksionstid har talt med Kathrine om undersøgelsen.
Medvirkende: Kathrine Bjerg Bennike og Martin Jensen
Musik og lyd: Jonas Lauridsen - http://beyond-listening.com/